Foto: Getty Images

Khloe Kardashian åbner op efter røveri: Kim har det ikke godt

Khloe Kardashian bryder tavsheden efter den voldsomme røveri mod søsteren Kim.

Kim Kardashian blev tidligere på måneden udsat for et forfærdeligt røveri. Siden har den ellers så offentlige realitystjerne lukket sig inde, og hun har endnu ikke kommenteret på hændelsen, der angiveligt kostede hende smykker til en værdi af 11 millioner kroner.

Men tirsdag var Khloe Kardashian på besøg hos Ellen DeGeneres, og her åbnede hun op og fortalte om, hvordan søsteren og de nærmeste har håndteret det hele.

- Hun har det ikke så godt. Det var virkelig traumatisk for hende, men vi er super tætte og stærke i vores familie, og vi kommer gennem det sammen. Vi sætter virkelig pris på alt jeres kærlighed og støtte. Det var forfærdeligt, det der skete for hende, fortalte Khloe.

LÆS OGSÅ: Så brutalt var Kardashian-røveriet

Et wake up-call

Hverken Kim eller de andre medlemmer af Kardashian-familien har haft noget imod at vise deres enorme rigdom på diverse sociale medier. Men det er en af de ændringer, der kommer hos familien i den nærmeste fremtid.

- Det har været et wake up-call for os, og vi kommer til at lave nogle ændringer i vores livsstil. Det er virkelig alvorligt for Kim, og det kommer an på den enkelte person, hvor lang tid der går, før man kommer så over sådan en omgang følelsesmæssig terror, siger søsteren og slår fast, at Kims helbred er det vigtigste.

- Det har været et wake up-call for os alle, men det vigtigste for os er, at vores søster får det godt igen. Som jeg sagde, så er vi en familie, og vi kommer gennem det sammen. Det er vigtigt, at vi laver nogle ændringer, og det er smart, at vi trækker os lidt tilbage.

Røveriet betyder også, at familiens realityserie, 'Keeping Up With the Kardashians', holder pause på ubestemt tid.

LÆS OGSÅ: OH NO: ‘Keeping up with The Kardashians’ pauses på ubestemt tid

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.