Kendt tv-vært presser Linse

Jakob Kjeldberg har fået Linse Kessler til at se frygten i øjnene.

På en badebro ud til et industriområde står 'Robinson'-værten, Jakob Kjeldberg, i selskab med den ukronede dronning af Islands Brygge, Linse Kessler. Her afslører Linse sin største frygt: At få ansigtet under vand.

- Det lyder bare åndssvagt, men engang skulle vi ud og snorkle for mange år siden, der fandt jeg ud af - jeg ville jo så gerne ned og se alle de smukke fisk og hajer og alt det der, fortæller Linse og fortsætter:

- Men jeg kunne simpelthen ikke, det var lige som om, jeg ikke kunne få luft.

LÆS OGSÅ: Linse slår fast: Nu skal jeg være sund

Efter at være blevet bekendt med den oplysning beder Jakob 'Familien fra Bryggen'-stjernen om at hoppe i havnen for netop at få ansigtet under vand. Anledningen er, at der i dag er premiere på det nye TV3-program 'Danmarks Modigste'.

Før Jakob i programmmet tester 16 almindelige danskeres grænser, når de kæmper om sejren og en halv million kroner, begynder han med Linse. Men hun går ikke med på idéen uden videre.

- Jeg vil gerne prøve, men det kræver, at du tager med mig. Nu har du pisket danskere rundt i 'Robinson' i så mange år. Jeg synes, nu skal du også, slår Linse fast.

LÆS OGSÅ: Linse: Vi beholder Moppers gamle kiste

Den ellers så bestemte 'Robinson'-vært må se sig slået og indvilliger i at komme med Linse en tur i havnebassinet. Kort efter ser de sammen Linses frygt i øjnene.

- Jeg kan ikke lide det! udbryder Linse, da ansigtet rammer den kølige vandoverflade.

- Sådan! Det er er kraftedeme flot! fastslår Jakob, da han tilmed får Linse til at dyppe ansigtet en gang mere.

LÆS OGSÅ: Rystet Geggo: Jeg ved ikke, hvad der er sket med min mand

LÆS OGSÅ: Geggo slår fast: Derfor kommer Alba aldrig med på rød løber

Du kan opleve Linse se sin frygt i øjnene i klippet herunder, og i aften kan du se Jakob Kjeldberg presse 16 almindelige danskere til at rykke deres grænser, når 'Danmarks Modigste' får premiere kl. 20:00 på TV3.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.