Kay: God opførsel er vigtig
Kay var langt fra imponeret over den opførsel og pli, som 'Paradise'-kollegaerne udviste.
Kay har langet kraftigt ud efter 'Paradise Hotel'-deltagernes opførsel, som han mener er kritisabel, og det er bestemt en af de ting, som han ikke vil savne fra sit ophold på hotellet.
- Jeg fik at vide, at man ikke kan rette på voksne mennesker, men det er ikke voksne mennesker, som opfører sig sådan. Det er børn på to til tre år, så jeg synes ikke, at det var forkert at rette på dem, slår Kay fast overfor Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Knust Ali: Jeg er så bitter!
Skrædderstilling og rygning
Det var særligt ved bordet, at Kay kommenterede paradisoernes opførsel, for deres manerer var langt fra den virkelighed, som den kræsne singlefyr selv kender til.
- God opførsel for mig er, at man ikke sidder i skrædderstilling ved bordet. Man holder ordentligt på sin kniv og gaffel, og så bøvser og ryger man ikke ved bordet. Folk begyndte bare at ryge uden at kigge efter, om alle havde spist, forklarer Kay.
En af deltagerne provokerede dog mere end andre med sin opførsel.
- Anna var den værste. Hun var tæt på at spilde rød saft på mig, fordi hun skulle sidde i skrædderstilling som et lille barn. Det er mangel på opførsel.
LÆS OGSÅ: Kay: 'Paradise'-pigerne er grimme
Pli er vigtigt
Inden Kay tog til Mexico havde han haft en date i København, hvor han havde fokuseret meget på opførsel. Den fokus kunne og ville han ikke slippe i Mexico.
- Jeg er meget opmærksom på god opførsel, men når der er tv på, så er det selvfølgelig sjovere at påpege det. Men jeg kunne ikke gemme mine 'For lækker til love'-manerer væk - for jeg vil ikke lave om på mig selv, siger han og fortsætter:
- Hjemmefra har jeg lært, at man sidder og spiser pænt. Man skal ikke bande og tale i munden på hinanden - det er god pli. Pli er meget vigtigt for mig.
Derfor var det svært for Kay at acceptere, at der både blev bøvset og bandet under maden på 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: Tag med Kongerne og Paradisoerne til 'Sunny'
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.