Kathrine: Mine planer blev ødelagt
Kathrine stolede på Jack, men kun indtil Daniela tjekkede ind på 'Paradise Hotel' for anden gang.
Kathrine og Jack så ud til at være det nye par på 'Paradise Hotel', men alligevel blev det ikke til mere end en uge på hotellet for Kathrine. Danielas genopstandelse på 'Paradise Hotel' ødelagde nemlig Kathrines planer.
- Jeg følte mig utrolig usikker ved parceremonien. I sidste øjeblik fandt jeg ud af, at jeg slet ikke kunne stå, hvor jeg hele tiden havde planlagt at stå (ved Jack, red.). Så jeg var fuldstændig fortvivlet omkring, hvor jeg skulle stå, da jeg ikke rigtig havde nogen chancer, fordi jeg var så ny derinde, fortæller Kathrine til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke spiller med musklerne
Nathja og Nichlas havde en aftale
Da Kathrine havde indset, at Daniela havde ødelagt hendes planer om at stå med Jack, valgte hun at stille sig bag Nichlas. Kathrine var dog langt fra ene om at stå bag Nichlas - hun stod der nemlig sammen med Nathja og Malene. Nichlas valgte Nathja som sin partner, og det kom ikke bag på Kathrine.
- Jeg tror, at Nichlas valgte, som han gjorde, fordi ham og Nathja fra start havde aftalt, at de skulle stå sammen, hvis det kom til det. Men jeg troede faktisk lidt, at han ville vælge Malene, for hun kunne være et super godt kort til finalen, og derudover havde han tidligere sagt, at hun var den partner, han allerhelst ville have, siger Kathrine.
Det er ikke let at skaffe sig en partner, når man er ny på hotellet, men alligevel kæmpede Kathrine for det.
- Jeg følte selv, at jeg havde gjort nok. Jeg havde gået hele dagen og snakket og snakket med folk. Jeg havde prøvet at følge med i, hvor folk ville stå henne, så jeg havde bedst mulig chance for at overleve parceremonien.
Men lige lidt hjalp det for Kathrine, der måtte vinke farvel til 'Paradise'-eventyret.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Beth: Jeg følte mig sikker
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.