Kasper om 'Paradise'-exit: Havde set det komme
En bitter måde at slutte 'Paradise'-eventyret på, men havde Rasmus ikke sendt Kasper hjem, så var det blevet omvendt, erkender Kasper.
Onsdag blev det Kaspers tur til at forlade 'Paradise Hotel'. Foruden sit exit fra Mexico og de luksuriøse omgivelser blev han mindet om, at man ikke kan stole på nogen i det taktiske spil på hotellet. Stolle og Rasmus skulle nemlig narre de andre drenge til at tro, at de talte sandt om de ånder, der var blevet uddelt.
- Det er selvfølgelig træls, det var slet ikke den måde, jeg havde regnet med. Jeg gik fra at have et harem til at ryge ud, forklarer Kasper til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Nicolai raser: Vi udelukkes fra diskoteker!
Steven og Rasmus havde en plan
Den eneste af drengene, som ikke lod sig narre, var den nye fyr, Steven. Derfor skulle det afgøres mellem Kasper og Nicklas, hvem der skulle hjem til Danmark. Rasmus' stemme blev afgørende.
- Jeg havde set det komme. Jeg havde smidt ham ud, hvis han ikke havde smidt mig ud først. I bund og grund kan jeg godt forstå hans valg, for han var bange for, at vi ville røvrende ham.
Anna og Malenes kommentar om at start-casterne ville holde sammen, var heller ikke til Kaspers fordel.
- I situationen troede jeg, at pigernes kommentar påvirkede meget. Men efterfølgende har jeg jo set, at Steven og Rasmus havde lavet en plan om at få alle start-casterne ud. Så tror ikke, at Malene og Annas kommentar fik afgørende betydning, siger Kasper.
LÆS OGSÅ: Se klippet: Nicklas slår sig løs på 'Paradise Hotel'
En fed oplevelse
Selvom Kasper erkender, at det var en ærgerlig måde, han skulle forlade 'Paradise Hotel' på, så tager han alligevel gode minder med derfra.
- Det hele har været fedt. Selve oplevelsen og menneskene. Man kan ikke sige, hvad der har været det bedste, for det har været en blanding af det hele, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Alexander: Det er som at dø
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.