Kasper: En ubeskrivelig følelse
Tårerne trillede, da Kasper blev sendt hjem til Danmark, for 'Paradise' ville ikke være det samme uden ham. Den holdning delte TV3.
Endelig kunne Kasper tjekke ind på 'Paradise Hotel' for anden gang. Det var uden tvivl noget, han havde glædet sig til, for det betød, at han skulle gense de andre deltagere - og derudover var det ikke længere en hemmelighed, at hans tid i Mexico endnu ikke var forbi.
- Det var ret stramt at gå med den hemmelighed. Folk blev ved med at spørge mig om, hvornår jeg tjekkede ind igen, siger Kasper til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Jeg er faktisk glad for at være røget ud. Følelsen af at tjekke ind igen er langt federe end første gang, fordi man ved, hvad der venter en.
LÆS OGSÅ: Kasper om sex-entre: Jeg fortryder
Kom ind uden begrundelse
Den dag i dag ved den populære 'Paradise'-fyr ikke, hvorfor det netop blev ham, der fik lov at tjekke ind i de luksuriøse omgivelser igen.
- Jeg har ingen direkte begrundelse fået. Men jeg er en person, der sætter gang i tingene og giver den gas, så jeg tænker, at produktionen syntes, at jeg skulle have en chance mere, forklarer han og fortsætter:
- Måden, jeg røg ud på, var også ret tam, for jeg havde ingen indflydelse selv. Jeg kunne selvfølgelig have spillet anderledes, men kunne ikke gøre så meget i situationen.
LÆS OGSÅ: Lykkelig Kasper får at vide, at han tjekker ind igen
TV3: Kasper er en markant spiller
Hos TV3 er der ingen tvivl om, at man gør alt for at skabe en god historie - og Kaspers genopstandelse på 'Paradise Hotel' er ingen undtagelse.
- Vi søger altid en god historie - og gør alt for at overraske. Kasper er en markant spiller, og samtidig var der følelser indblandet, da der jo var en lille romance mellem Kasper og Malene, siger programredaktør ved TV3, Trine Kongegaard, til Realityportalen.dk.
Paradisoerne skal langt fra føle sig sikre, når de er på 'Paradise Hotel', og derfor er TV3 meget opmærksomme på, hvordan de fra dag til dag kan tilrettelægge spillet.
- Der er selvfølgelig nogle overordnede ting hjemmefra, som vi gerne vil. Men samtidig skal vi også tage den fra til dag, så deltagerne ikke føler sig for sikre, slår Trine Kongegaard fast.
LÆS OGSÅ: Anna indrømmer: Jeg er en kælling
Følg Kasper og de andre paradisoer på TV3 mandag til torsdag klokken 22:00.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.