Karsten trak sig fra ‘Robinson’: Løj for casterne

'True Love'-Karsten skulle have været med i 'Robinson', men der er en overraskende grund til, at han ikke kom afsted.

Vi kender Karsten fra hans deltagelse i datingprogrammet 'True Love'. Men han skulle faktisk have været i et andet program, der ligger i den helt anden ende af skalaen.

- 'Robinson' var jeg ved at tage afsted til for noget tid siden. Jeg havde været til casting på det, og var også gået videre, så jeg var med til slutcastingen lige før, man tager afsted, fortæller Karsten i Realityportalens live Q&A på Instagram, som du kan se nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Sådan lever Kjeldbjerg under 'Robinson'

Han nåede dog aldrig at sætte fødderne i ekspeditionen.

- Jeg kunne ikke svømme. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt nå at lære inden, jeg skulle afsted, men der var corona, så alle svømmehaller havde lukket. Derfor måtte jeg trække mig til den sidste casting, forklarer han.

Det var dog ikke det, han fortalte til casterne.

- Jeg havde ikke lyst til at sige, at jeg ikke kunne svømme. Jeg sagde bare, at jeg ikke kunne alligevel, fordi det ikke var et passende tidspunkt, lyder det fra Karsten, der ikke har lært at svømme endnu.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: 'Bagedyst'-stjerne har født

Slut med datingprogrammer

Karsten er dog stadig åben for idéen om at være med i overlevelsesprogrammet.

- Hvis jeg skal deltage i flere reality-programmer, så skal det være 'Robinson'. Det skal i hvert fald være noget andet end datingprogrammer. Det er slut for mig. Det skal være noget, der er konkurrencepræget, fortæller reality-deltageren, der er den sidste i sin vennegruppe til at deltage i et reality-program.

LÆS OGSÅ: WHAT: Nyt datingprogram foregår i en sauna

Manglen på mad og de hårde konkurrencer er ikke noget problem for Karsten.

- Selvfølgelig kan jeg klare det. Jeg er gammel soldat, griner han.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Bachelor'-par tager stort skridt i forholdet

Men ved nærmere eftertanke så er sult og ventetid ikke lige Karstens stærke sider.

- Jeg skal nok øve mig i ikke at spise så meget. Jeg kunne ikke vente på, at vi fik lov til at gå ned til morgenmaden i 'True Love'. Jeg gemte mad under sengen. Jeg er ikke god til ventetid, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Lasse gav Heidi særligt løfte: Lille ny flytter ind

Karsten har også været til casting på en række andre reality-programmer, blandt andet 'Ex on the beach' og 'FBoy Island'.

Du kan se 'True Love' hver tirsdag på Discovery+.

LÆS OGSÅ: Rørt Esben Dalgaard: Denne historie kan han ikke holde ud