Karina Frimodt tilbage i 'Vild med dans'

På fredag vender Karina tilbage i 'Vild med dans'-regi, selvom hun må undvære sin dansepartner Janus Bakrawi.

Sidste fredag måtte 'Vild med dans'-danser Karina Frimodt og dansepartneren, skuespiller Janus Bakrawi, trække sig fra dansekonkurrencen.

Janus havde nemlig fået en skade i læggen kort forinden generalprøven til fredagens program. Derfor måtte han i fuld mime-makeup hastes på skadestuen, hvor det viste sig, at han havde fået en kraftig fibersprængning.

Herunder kan du se et billede af danseparret kort forinden, de måtte trække sig fra konkurrencen

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Janus Bakrawi (@janusbakrawi)

LÆS OGSÅ: Annemette Voss i krise: Det er ubærligt

Karina vender tilbage

Men den kommende fredags omgang 'Vild med dans' bliver alligevel ikke uden Karina Frimodt.

Efter sidste fredags show blev hun nemlig ringet op af 'Vild med dans'-produktionen, der tilbød hende at komme tilbage nu på fredag - denne gang som koregraf, da de resterende seks par skal opføre holddanse, som Karina altså får lov at stå for. Det skriver TV 2.

LÆS OGSÅ: Tina Lund jubler over børnebørn

Nu har Karina også selv delt den glædelige nyhed på sin Instagram-profil.

- Jeg er simpelthen så glad for at få lov til at koreografere de to holddanse til på fredag! Tak til produktionen for at give mig denne mulighed, så håber jeg bare, at de seks par og I derude kan li’ Frimodt-koreografi, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa flygter fra kommunen efter sag om tvangsfjernelse

Dog understreger hun også, at hun selvfølgelig er ærgerlig over, at hendes tilbagevenden til 'Vild med dans' bliver uden dansepartneren Janus ved sin side.

- Jeg glæder mig i hvert fald til fredag, selvom jeg ville ønske, jeg skulle danse med Janus, slutter hun.

Herunder kan du se Karinas opslag, hvor hun fortæller, at hun vender tilbage til 'Vild med dans'

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Karina Frimodt (@karinafrimodt)

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig