Kardashian-kæreste svarer igen på krops-kritik
Kritikere kalder hende fed, grim og ulækker, men nu har Blac Chyna fået nok.
Rob Kardashians forlovede er fem måneder henne i sin graviditet, og på de nyeste paparazzi-billeder optræder hun uden makeup og er iført en lille heldragt, hvor man tydeligt kan se hendes babybule. De billeder har fået hende ud i lidt af et stormvejr, hvor kritikere kalder hende fed og kritiserer hendes stil, og de værste svinere lyder på, at hun er direkte ulækker, men nu har Blac Chyna fået nok.
- Til alle jer folk derude med negative kommentarer og usikre ord (åbenlyst fordi I ikke har noget bedre at tage jer til end at kritisere andre). JEG SKAL HAVE EN BABY! Hvad havde i helt præcis regnet med at se? skriver hun i en kommentar på en fanside på Instagram og forstætter:
- Hvis jeg gik ud i makeup og høje hæle hver dag for at være smuk i jeres øjne, ville jeg have det elendigt og være ulykkelig, og det er vibrationer, som jeg nægter at videreføre til den lille.
Hun opfordrer i stedet folk til at stoppe med det pjat og respektere hende i stedet. Se de omtalte billeder af Rob Kardashians kommende kone her, og se flere billeder af parret i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: WOW: Er der Kardashian-tvillinger på vej?
LÆS OGSÅ: Ny milepæl i Kim Kardashians vilde vægttab