En lang række kendte mennesker deler søde hilsener og minder om Sidney Lee (Foto: Janus Nielsen)
En lang række kendte mennesker deler søde hilsener og minder om Sidney Lee (Foto: Janus Nielsen)

Kaos i tv-program: Deltagere skubbede og udvandrede i vrede

Sidney Lee gæstede for en kort stund 'Zulu Kvægræs', og han blev ikke ligefrem godt modtaget af de andre deltagere.

Da Pelle Hvenegaard var vært på den populære underholdningsserie 'Zulu Kvægræs', gik det så alvorligt galt, at produktionen var ved at bryde helt sammen. Det afslører han i sin bog 'Bare stik ham en!', som netop er udkommet.

I et af programmerne vandt et af de to dystende hold en cowboy-bar fyldt med øl og sprut samt egen bartender, som viste sig at være Sidney Lee.

LÆS OGSÅ: Efter Umuts exit: Alle ‘Vild med dans’-parrene har mærket hadet 

At Sidney Lee stod i rollen som bartender, var ment som en sjov lille gimmick, men det var langt fra, hvordan det blev opfattet. Da deltagerne fik øje på ham, blev de så rasende, at de var ved at udvandre fra optagelserne i vrede.

De fleste på det ene hold begyndte at råbe og skrige og truer med at forlade programmet, mens de resterende deltagere måbende så på. En af deltagerne gik over til Sidney Lee, skubbede ham i brystet og råbte ham ind i hovedet:

- Skrid dog hjem med dig – skrid hjem til Danmark og gør det eneste, du kan finde ud af – nemlig at være single!, beskriver Pelle Hvenegaard i sin bog.

LÆS OGSÅ: Maria og Bea klar til ‘X Factor’-liveshows: Sådan mødte vi hinanden

Ville ikke deltage med reality-stjerner

De medvirkenede på holdene var alle mere eller mindre kendte komikere, skuespillere, sangere og tidligere sportsudøvere. De havde inden optagelserne betinget deres medvirken med, at de ikke ville på hold med nogen, der er blevet kendt via reality-tv.

- Det krav har vi efterkommet. Sidney er jo ikke deltager, han er bare med i to-tre minutter som gæstebartender, skriver Pelle Hvenegaard i bogen.

LÆS OGSÅ: Fie efter positiv graviditetstest: Jeg blev glad

Efter episoden med cowboybaren kunne værten konstatere, at deltagerne ikke var enige.

- Det får mig helt op i det røde felt. Jeg er rasende. En ting er, at de er sure – det, synes jeg, er latterligt, men so be it – men at begynde at ”sparke nedad” og lade det gå ud over en fyr som Sidney er slet ikke OK. De må rase ud over for os. At skubbe til Sidney er så langt over grænsen, at jeg næsten ikke kan være i mig selv. Det er en måde at føle sig hævet over og se på andre mennesker på, som jeg ikke kan have, skriver Pelle Hvenegaard i bogen.