Kanye West afslører: Ville giftes med Kim for syv år siden
Den verdenskendte rapper Kanye West begyndte at date reality-superstjernen i 2012, men allerede syv år tidligere erklærede han sin kærlighed for første gang.
Den 37-årige rapper blev splejset med sin 33-årige hustru Kim Kardashian ved en overdådig ceremoni Firenze i maj måned i år. Men for nyligt afslørede rapperen under en koncert ved Londons Wireless Festival, at han allerede blev forelsket i Kim for syv år siden. Det skriver den britiske avis Daily Mirror.
- Jeg fortalte Kim for syv år siden, at jeg ville giftes med hende, og jeg fik det til at ske, sagde superstjernen under koncerten.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian giver baby-råd
Havde begge en anden
Både Kim og Kanye var for syv år siden involverede med andre, men ifølge Kanye selv, vidste han alligevel, at han ville have den bootylicious reality-babe. Det har han tidligere fortalt radio- og tv-værten Ryan Seacrest.
- Jeg har vidst i lang tid, at jeg ville have, at hun skulle være min pige, sagde rapperen til Seacrest og efterfulgte det med:
- Jeg kan huske, at jeg så et billede af hende og Paris Hilton, og jeg husker, at jeg sagde til min ven: 'Har du set den pige Kim Kar-dijon?'
I dag er det celebre par som nævnt gift, og sammen har de datteren North, der i øvrigt fornyligt fejrede sin 1 års fødselsdag med en kæmpemæssig 'Kidchella'-fest i Kims søster Kourtney Kardashians baghave i Californien.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian: Derfor er jeg en streng mor
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.