Kanye: Jeg troede, at Kim ville skilles
Det er kun en måned siden, der var knas i parforholdet mellem Kim og Kanye.
Der har flere gange floreret rygter omkring, at forholdet mellem Kim Kardashian og Kanye West skulle skrante, men hver gang har parret afvist det og erklæret deres kærlighed til hinanden. Nu fortæller Kanye dog om, hvordan han frygtede for forholdet efter én bestemt episode, og det er faktisk kun en måned siden, den udspillede sig.
LÆS OGSÅ: WOW: Så meget tjener Kim og Kanyes barnepiger
I et nyt interview med New York Times afslører rapperen, at han havde seriøse samtaler omkring muligheden for skilsmisse efter en kontroversiel kommentar, han fik lavet under en live-video, som TMZ udsendte i maj måned. Her fik han sagt, at slaveri var et valg, hvilket fik mange folk op af stolene, og det blev ifølge Kanye selv taget ud af kontekst og forvrænget i medierne. Derfor påvirkede det også hans ægteskab.
- Der var en tid, måske en uge efter TMZ-historien, hvor jeg følte, at vores energi var lav i forholdet, og jeg ringede til forskellige familiemedlemmer og spurgte, om Kim overvejede at forlade mig efter TMZ-historien. Så det var et samtaleemne, fortæller Kanye i interviewet med New York Times.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian om præsidentposten: Man skal aldrig sige aldrig
Kim og Kanyes ægteskabelige problemer udspillede sig dog ikke offentligt, for udadtil forsvarede Kim Kardashian sin mand på de sociale medier og stod ved hans side i hele perioden omkring udgivelsen af hans seneste album.
Og en kilde understreger overfor E! Online, at Kim og Kanye har et solidt forhold, også selvom de ikke er enige om alt og har forskellige synspunkter på nogle ting. Men hun elsker og støtter ham, også når Kanye selv tvivler på hendes hengivenhed og deres forhold.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter modvind: Derfor er jeg stadig med i ‘Forsidefruer’
LÆS OGSÅ: Joakim Ingversen flasher Sofie-tatovering