Kanika om 'Paradise': Langt over min personlige grænse
Der bliver givet max gas på 'Paradise Hotel', men det er efterhånden ved at blive for meget, lyder det fra den tidligere deltager.
Reality-programmerne bliver vildere og vildere, og 'Paradise Hotel 9' er absolut ingen undtagelse. Deltagerne fester igennem og hygger sig under lagnerne, og det har fået den tidligere paradiso, Kanika, til at blive forarget.
- Jeg har normalt ikke tid til at se 'Paradise Hotel' til hverdag, men fik lige set alle afsnittene, der har været indtil videre på en højhellig søndag. Og jeg må indrømme, at jeg blev lidt bidt af det, men i den grad også forarget over de nye deltagere. Det er, som om det hvert år skal overgå de tidligere sæsoner. siger Kanika til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Mette om exit: Programmet tog en markant drejning
De udstiller deres medmennesker
Personligt kan Kanika bedre lide de tidligere sæsoner, for der synes hun, at de castede flere forskellige og unikke personligheder. Men selvom hun har sværere ved at forstå deltagerne i denne sæson, så forstår den smukke pige, at man kan have sex med en, som man holder af - men så stopper det også der.
- Selvfølgelig er jeg forståelig overfor, at man kan have sex med en, man er glad for inde på 'Paradise Hotel', men jeg er langt fra forstående overfor, at man kan have sex med op til flere - og så endda på samme tid. Det går langt over min personlige grænse, slår hun fast og fortsætter:
- Jeg forstår ikke, at man vil udstille sig selv og sine medmennesker på den måde. Jeg tror lidt, de glemmer, hvad konsekvenserne for sådan en handling kan være. Ti minutters dum handling kan virkelig forfølge en længe. ALLE har pludselig en holdning til de ting, man laver, og folk, der ser det i fjersynet kan jo kun forholde sig til det, de ser.
LÆS OGSÅ: Derfor stortudede Anna over 'Den gamle'
Spiller ikke hellig
Kanika kan på ingen måde se sig selv i 'Paradise Hotel' igen, men understreger, at det har været den fedeste oplevelse, hun nogensinde har haft. Derfor fortryder hun under ingen omstændigheder sin medvirken, men den drejning programmet foretager hver sæson, kan hun ikke stå inde for.
- Det skal så lige siges, at jeg på ingen måde vil fremstå som bedre end dem. For jeg ved, hvordan det er at være på 'Paradise Hotel', og jeg har selv lavet nogen knap så heldige ting, men den der topper nu rimelig godt, slår hun fast.