Kan du huske det allerførste 'X Factor'-program?

Det er 10 sæsoner siden, vi for første gang stiftede bekendskab med Danmarks udgave af 'X Factor'.

'X Factor'-konceptet blev opfundet af den engelske talentspejder Simon Cowell, og briterne kunne første gang se programmet i 2004. Fire år senere fik 'X Factor' så premiere på dansk tv med Lise Rønne som vært og med Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn som dommere.

LÆS OGSÅ: 'X Factor’-Martin er tilbage: Hør hans nye sang her

Duoen Søren og Anne opnåede den tvivlsomme ære at blive stemt ud som de første nogensinde i en dansk 'X Factor'-udsendelse.

En af de store favoritter var fynske Heidi, som imponerede med sin smukke sangstemme.

En anden, der gjorde sig bemærket, var Basim, som delte seerne. Nogle mente, han ikke kunne ramme en ren tone, mens andre elskede ham. Hverken Heidi eller Basim nåede finalen.

Her vandt 15-årige Martin Hoberg Hedegaard vandt foran Laura Arensbak Kjærgaard – begge var under Remees vinger.

LÆS OGSÅ: De seje ‘X Factor’-tvillinger vender tilbage på skærmen

I dommertrioen var der flere sammenstød mellem Thomas Blachman og Lina Rafn. Det mest mindeværdige var, da Blachman sagde, han ikke kunne mærke de fem unge sangere fra Vocaloca og derfor gik op på scenen og snusede til dem. ”Jeg kan sgu ikke engang lugte jer,” sagde han og opfordrede dem til ikke at gå i bad en uge.

Se Martin audition herunder:

https://www.youtube.com/watch?v=Lu338aB5wvU

Se tredje afsnit af 'X Factor' i aften klokken 19:30 på DR 1.

SE OGSÅ: De SJOVESTE klip fra ‘X Factor’!

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.