Kærligheden brast for 'X Factor'-par
Vi kommer nok aldrig til at høre en duet fra 'X Factor'-parret.
Et lille halvt års tid blev det til for 'X Factor'-parret Mia og Martin, der mødtes under den seneste sæson af det populære DR-program, men nu er de tilsyneladende gået hvert til sit.
På Mias Facebook-profil, hvor hun tidligere har været angivet som "I et forhold med Martin Prytz", står der nu, at hun er single. Martins Facebook-profil er mere lukket og sparsom for oplysninger. På sin Instagram har han dog lagt et billede op med teksten 'Vi har en drøm om en Christiania-cykel', hvor han ses med en pige, der ikke er Mia. Se billedet herunder.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne i rørende video: Jeg har ikke set min søn i 11 år
Vi har en drøm om en Christiania cykel
På Mias Instagram er der også uklare meldinger, som ikke gør det nemt at tolke, om forholdet er helt slut.
- Medierne snakker og snakker. Jeg siger ikke, at alt, de siger, er løgn, jeg siger bare, at hvis I er rigtige dreamers så vent, til I har fået min forklaring, med at tro på ting, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Stoffer og kriminalitet: ‘X Factor’-stjerne taler ud i ny bog
Fælles drømme i Aarhus
Under 'X Factor' boede parret sammen i en lejlighed i København sammen med de andre deltagere, så det var hårdt for dem begge, da Martin røg ud af programmet og måtte flytte tilbage til Lolland, mens Mia blev i hovedstaden. Det var dog en fortrøstningsfuld Martin, der dengang forlod programmet.
- Vi skal bare lige overleve de her næste måneder, og når vi så har gjort det, så kan vi jo bare fortsætte med det, som vi har gjort før, siger Martin, der havde planer om at flytte til Aarhus, hvor Ølsted-pigen Mia også har planer om at rykke hen efter sommerferien.
– Nu går jeg ud af 9. klasse, og så går jeg ud fra, at jeg flytter til Aarhus for at arbejde frivilligt i en organisation, der hedder Danske Skoleelever. Mia flytter også til Aarhus, fordi hun skal have et sabbatår og fokusere på sin musik og sådan noget, fortalte han til Realityportalen.dk tilbage i april.
Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra parret, men uden held.
LÆS OGSÅ: Katherina drømmer om date med ‘X Factor’-stjerne
LÆS OGSÅ: Mette Lindberg: ’X Factor’ skaber ikke musik-stjerner
LÆS OGSÅ: Mortens søstre jubler efter ‘X Factor’-sejr: Nu har han mod på livet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.