Kærligheden brast for ung mor

Den unge mor blev stormende forelsket i en lokal fyr, hun mødte i Egypten. Men kærligheden holdt desværre ikke.

Lykken var stor hos Hannah Isabella Cordt, som var med i den første sæson af 'De unge mødre', da hun i sommer afslørede, at hun havde fundet kærligheden på en ferie i Egypten. Men nu er det desværre allerede slut.

- Vi var alt for forskellige, og så var han ret ung, hvilket helt sikkert også betød noget. Han var kun 22, og det er altså lidt en forskel, når jeg normalt har været vant til at være sammen fyre, der er ældre end mig selv, fortæller 27-årige Hannah til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Ung mor fandt kærligheden i Egypten

Desperat efter at blive gift

Selv om den unge mor altså var fem år ældre end sin egyptiske kæreste, så var det alligevel ham, der pressede på for at tage forholdet til det næste niveau. Og det var for meget for Hannah.

- Han virkede ekstremt desperat efter at blive gift for at gøre sin familie stolt. Og det havde jeg rigtig svært ved at forholde mig til, så jeg valgte at ende det, siger Hannah Isabella.

Men bruddet slog ikke den unge mand ud, og han har allerede fundet en ny kvinde, som snart skal være brud.

- Mindre end én uge efter havde han fundet en ny kæreste, og de skal nu giftes i næste måned.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Christina: Sådan ser hendes børn ud i dag

Nej tak til ægteskab

Hannah Isabella stod af, da snakken faldt på ægteskab, og sådan tyder meget på, at det vil blive ved med at være - medmindre hun altså møder den helt perfekte fyr.

- Alt det der med ægteskab, det siger mig bare ikke noget. Jeg har prøvet det, og jeg brænder ikke for at blive gift igen. Der skal virkelig noget af en mand til, før det er noget, der kommer til at ændre sig, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Ung mor forsøgte selvmord: Livet var et helvede

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.