Gustav og Mathias. Foto: Janus Nielsen
Gustav og Mathias. Foto: Janus Nielsen

KÆMPE DRAMA: Nu reagerer 'Paradise'-deltagere

Bagtaleri, blokeringer og barnlig opførsel. En TikTok-video har sat gang i en ordentlig omgang drama blandt deltagerne fra årets 'Paradise'. Læs deltagernes reaktioner her.

En TikTok-video har for nylig sat gang i en ordentlig omgang drama blandt deltagerne i årets sæson af 'Paradise'. I videoen fortæller Lisa og Melichiya blandt andet, hvem af deltagerne de finder mest falske, irriterende og overfladiske. Videoen resulterede både i blokeringer og ødelagte venskaber, og især Anders følte sig stødt over den.

Al den drama er heller ikke gået alle de andre 'Paradise'-deltageres næser forbi. Videoen har nemlig skabt forskellige reaktioner i gruppen.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-stjerne skal være far

Artiklen fortsætter under videoen...

Bagtaleri ramte overfladen

Flere af paradisoerne fortæller, at TikTok-videoen faktisk er et udtryk for, hvordan en masse bagtaleri blandt deltagerne er kommet frem i lyset. Det er også, hvad Melichiya selv mener om deres video.

LÆS OGSÅ: Snyd i ‘Nybyggerne’? Nu forklarer Frederikke

- Nogle af deltagerne får ondt i røven på to sekunder, når man vælger at sige sin holdning højt i stedet for at bagtale. Man skal åbenbart være falsk for at have det godt med alle i denne sæson, fortæller Melichiya til Realityportalen.

SE BILLEDERNE: Så vild var 'Paradise'-festen

Gustav kan bekræfte, at bagtaleri har været en udbredt ting blandt paradisoerne.

- Der er i hvert fald én, der er rigtig god til at bagtale, men glemmer lidt selv, at han ikke er Guds bedste barn. Anders Theodor har virkelig været god til at bagtale andre. Og så går der tre uger, og så er han ude at spise mad sammen med dem. Det synes jeg er sådan lidt at modsige sig selv, fortæller Gustav til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ditte Lees datter indlagt: Frygtede at miste hende

Ifølge Kathrine er det næsten mere positivt, at folks problemer når op til overfladen, i stedet for at de spreder sig i krogene rundt omkring i 'Paradise'-gruppen.

- Egentlig så synes jeg, at det er fjollet, at der er kommet så meget drama på grund af en video på TikTok, og jeg føler ikke, at pigerne som sådan har gjort noget forkert - man kan måske diskutere, om det var lidt unødvendigt. Men jeg føler, at reaktionerne på videoen har været lidt overdrevne. Personligt synes jeg næsten, at det er federe at vide, hvis nogen har et problem med mig, i stedet for at de går og snakker om mig bag min ryg. I det mindste er de ikke i tvivl om deres relationer nu, lyder det fra Kathrine.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om 'Paradise'

Barnlig opførsel

Paradisoen Sejr mener, at hele situationen er dårlig opførsel fra alle sider af.

- Hvad angår Anders, Melichiya og Lisa så synes jeg godt, at tøserne kunne have fundet på noget andet at ligge op offentligt. Det er ikke i orden at udstille andre på den måde. Nu har jeg ikke selv set videoen, men har fået fortalt, at de har kaldt Anders falsk og andre ting, som bare ikke skal ligges ud til offentlig skue. Men jeg synes måske også, at det er en voldsom reaktion, at Anders har blokeret tøserne, men af hvad jeg har hørt, har det været barnlig opførsel fra alles side af. De burde sætte sig ned og tage en snak, fortæller Sejr til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Så sikker er Pitzner på fremtiden med kæresten

TikTok-videoen har som bekendt resulteret i ødelagte venskaber, og det kan Mathias godt forstå.

- Jeg tror bare, de har siddet på en ferie og hygget sig og lige skulle have noget sjovt at foretage sig. Så er der så nogen, der tager det værre end andre, kan man sige. Jeg kan godt forstå, at der kommer nogle reaktioner på det, når man lægger sådan noget ud, som de har valgt at lægge ud. Men jeg tænker også, at hvis de mister nogle venskaber på baggrund af det, så var det måske ikke så gode venskaber alligevel, fortæller Mathias, der ikke selv er indblandet i dramaet.

LÆS OGSÅ: Uhh! Paradisoer amok i Magaluf

Ifølge Gustav er det dog første gang, at paradisoerne har ramt så højt på dramaskalaen.

- Jeg tror, det her er første gang, folk er blevet pisset af og rigtig har følt sig stødt. Ellers har der været nogle småskænderier, men det var småting, forklarer Gustav og understreger, at heller ikke han har haft noget med dramaet at gøre, selvom han ofte taler med Melichiya og Lisa.

LÆS OGSÅ: SE DEN HER: Philip Mays ansøgning til ‘Vild med dans’