Kaare Sand havde andre planer med 'De unge mødre'

Tv-manden Kaare Sand er en stolt herre i disse dage. Sidste uge kunne han fejre afsnit 400 af 'De unge mødre', som i tidernes morgen blot skulle have været en række afsnit i en reportage.

Sidste tirsdag var en stor dag for Kanal 4 og Kaare Sand. De kunne nemlig præsentere afsnit 400 af 'De unge mødre'. Programmets store succes kommer stadig bag på Kaare Sand.

- Da serien startede troede jeg, den ville kører to eller tre sæsoner. Nu skal vi i gang med sæson 17,  det er jo helt fantastisk. Hvis serien kan trække seere yderligere 100 afsnit, vil den stadig have en berettigelse, fortæller han til Realityportalen.dk.

Ud over succesen på tv, er der også en bog ude om 'De unge mødre'.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at der skulle blive skrevet en bog også. Men jeg er rigtig glad for, at Michael Klint skrev bogen om mødrene. Den er meget ærlig og væsentlig.

LÆS OGSÅ: Sådan fejres afsnit 400 af 'De unge mødre'

Ingen tvivl hvad successen skyldes

Der var masser af unge mødre mødt op til Kanal 4's fejring af afsnit 400. (Foto: Realityportalen.dk)

Selv om udviklingen af programmet har været helt storslået og uforudsigelig, er han dog ikke i tvivl om, hvad successen skyldes.

-  Vi sætter jo fokus på en samfundsgruppe, som har været overset og set ned på i rigtig mange år. Så hvis der stadig er relevante historier at fortælle, så tror jeg, at den vil holde rigtig længe. Det er jo ikke nødvendigvis de samme seere, som for otte år siden. Der kommer hele tiden nye til, der måske ser nye ting i programmerne, forklarer han.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' har budt på fire tvangsfjernelsessager

Masser af nye projekter

Natacha Nikita, Christina og Louise besvarede masser af spørgsmål om deres deltagelse. (Foto: Realityportalen.dk)

'De unge mødre' har underholdt os tirsdag efter tirsdag. Det har udfoldet sig i storslåede gallashows, talkshows og en bog der fortæller pigernes historie. Og selvom programmet har kørt i otte år 0g 400 afsnit, er det ikke slut endnu.

-  Som sagt skal vi i gang med sæson 17. Vi tager et skridt ad gangen. Der er stadig mange, som gerne vil følge med i serien. Det viser fejringen af vores program 400 for nylig. Her var der jo rekord høje seertal på hele jubilæums aftenen. Det tager jeg som tegn på, at serien har et budskab og ikke kun er underholdning, siger han og fortsætter:

- Vi har stadig masser af spændende projekter i vente, men det er en hemmelighed, slutter han af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.