Kaare Sand: 'De unge mødre' er ikke reality

Manden bag 'De unge mødre' er stolt over seriens succes, til trods for, at han mener, at seriens genre er en smule misforstået. 'De unge mødre' skal nemlig ikke kategoriseres som reality.

Han er manden bag Kanal 4's kæmpe successerie 'De unge mødre'. Succesen glæder Kaare Sand, som netop har optrådt på vært i 'De unge mødre'-talkshow, som blev vist i forbindelse med afsnit 400. Men der er noget, der irriterer idemanden bag serien.

-  Lad mig slå fast med syvtommersøm. 'De unge mødre' er IKKE reality, siger Kaare Sand til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' slår alle realityprogrammer 

Reality er opdigtet

Selvom programmet oftest kategoriseres som reality, er Kaare Sand slet ikke i tvivl om, hvorfor 'De unge mødre' ikke hører til i denne kategori.

- Reality er opdigtet tv virkelighed, hvor man tager en gruppe mennesker og putter dem ind i en ramme, som producenterne af tv serien laver. Programmer som 'Paradise Hotel', 'Big Brother' og 'Divaer i Junglen' er eksempler på reality. Inden for rammen laver man en masse fælder, opgaver, udstemninger med deltagerne og til sidst er der typisk en deltager tilbage, forklarer han.

Det er alle faktorer, som ikke er gældende for 'De unge mødre.

- 'De Unge Mødre' er en reportageserie, der følger de medvirkende i deres eget miljø. Det er et program, der tager udgangspunkt i virkeligheden, som den er. Vi forsøger ikke at lave om på noget eller få de medvirkende til at gøre bestemte ting, som de ikke vil, siger Kaare Sand.

Hvad forstår du ved reality-tv? Skriv dit svar herunder.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.