Julie efter 'Paradise'-exit: Anede ikke, de andre ønskede mig ude
Det kommer som lidt af en overraskelse for Julie, at de andre deltagere havde aftalt, at hun skulle forlade hotellet.
Det tog lidt af en drejning i aftenens afsnit, idet parceremonien pludselig ikke skulle foregå på normalvis med drengene, der sad ned, og pigerne, der stod op. I stedet skulle den ene skoleklasse sidde ned og den anden stå.
Mens Katrine havde været meget sikker på at ryge hjem, blev hun derfor reddet på målstregen, og istedet blev det Julie, der kom i fare, da hendes partner, Lenny, også skulle stå op. Hun stillede sig derfor bagved Isac i håbet om, at han ville redde hende fremfor Tine. Hvad hun ikke vidste, var dog, at de andre deltagere havde taget en fælles beslutning om at sende hende hjem.
LÆS OGSÅ: ’Paradise’-Tine om flirten med Lenny: Ikke alt vises på tv
Dette finder Julie først ud af nu.
- Det var super ærgerligt at ryge ud, og jeg var slet ikke klar til det. Jeg vidste heller ikke, at alle de andre var gået bag min ryg, men jeg havde det godt på fornemmelsen. Men det er da på ingen måde fedt at høre, de har gjort det, fortæller Julie til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg føler ikke, jeg kunne have gjort så meget anderledes på hotellet, bortset fra at jeg skulle have satset mere på Mads til parceremonien. Jeg fortrød lige efter, at jeg havde valgt Isac, da jeg nok skulle have prøvet lidt mere på Mads, hvis jeg skulle have overlevet.
LÆS OGSÅ:‘Paradise’-Lenny: Jeg fortryder, at Tine og jeg var sammen
Da Realityportalen.dk fortæller Julie, at de andres aftale blandt andet skyldes, at hun afslørede dagen forinden, hvem der var i gruppe sammen, forklarer hun sig:
- Det havde vi ikke snakket om, at jeg ikke måtte. Men det gik op for mig, at det ikke var så godt, da jeg havde sagt alle navnene, og kun Isac stod tilbage. Det var ikke min mening.
LÆS OGSÅ: Cecilie ude af ‘Paradise’: Det var tarveligt af Trine
Se næste afsnit af 'Paradise Hotel' tirsdag klokken 22.00 på TV3.
LÆS OGSÅ Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe: Jeg er til vild sex