Joy er forelsket

Nu ser det ud til, at Joy har forladt Burim for altid. I hvert fald er det en anden fyr, som får hendes opmærksomhed nu.

Det ser ud til, at Joy og Burim endegyldigt er fortid. I hvert fald harJoy kastet sin opmærksomhed på Fahad Ali, det skriver seoghoer.dk. Men hun afviser, at de er kærester.

- Vi er ikke officielt kærester endnu. Jeg har kendt ham i snart en måned, tror jeg, men vi tager det bare stille og roligt, for ingen af os har travlt. Men vi er meget glade for hinanden, slår Joy fast overfor Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Nyt reality-par ser dagens lys

En jyde med en fantastisk personlighed

Fahad Ali og Joy er meget glade for hinanden. Men kærester er de ikke endnu. (Foto: Privat)

Joy er ikke til bad boy-typen, når hun kigger efter fyre, men med Fahad er det anderledes.

- Han ligner en bad boy, og normalt er det ikke de typer, jeg kigger efter. Faktisk går jeg altid en stor bue udenom de der smartass, tattoo guys, men Fahad er anderledes. Han har en fantastisk personlighed indtil videre, og så har han samme humor som mig. Vi griner hele tiden, når vi er sammen, ja, vi har det faktisk rigtig sjovt. Vi minder meget om hinanden faktisk, fortæller Joy.

Eneste minus er, at Fahad bor flere tusinde kilometer, hvis det står til Joys geografi.

- Forleden snakkede vi i telefon sammen, hvor jeg sagde: "Ej Fahad, prøv at tænk på, hvor mange tusinder af kilometer, du er væk fra mig". Og Fahad udbrød: "Ej, det sagde du bare ikke". Men jeg troede, at jylland var meget langt væk, griner Joy.

LÆS OGSÅ: Joy viser kroppen frem

Mødtes på Facebook

Der er snart ingen grænser for, hvad man kan bruge Facebook. Holde kontakten med familie og venner, fortælle om ens liv og aftensmad - og nu kan man også finde kærligheden der.

- Jamen vi lærte hinanden at kende via Facebook. Faktisk gennem en kommentar om, at choco pops ligner marsvinelorte, griner hun.

Hvornår Joy og Fahad offentligt kalder sig kærester, må tiden vise, indtil da nyder de hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Jesicca Priscilla flytter sammen med kæresten

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.