Joy: Derfor er det slut med 'Singleliv'
Joy blev for alvor kendt, da hun medvirkede i Kanal 4 programmet 'Singleliv', men det var dog ikke nogen større succes.
Efter en singleperiode opfordrede en veninde Joy til at deltage i 'Singleliv'. Det blev til et par forskellige dates, og det hændte også, at mor Mia deltog.
Men desværre fik unge Joy ikke nogen kæreste ud af programmet, men derimod masser af negative kommentarer fra den danske befolkning, som ikke var begejstret for hende og morens udskejelser.
- Vi stoppede, fordi at SAND TV (produktionsselskabet red.) havde fundet på et nyt koncept ud fra vores deltagelse i 'Singleliv'. Heraf opstod 'Mig og min mor'. Men vi følte også, at 'Singleliv' udstillede os forkert, og derfor trak vi os fra programmet, fortæller Joy til Realityportalen.dk og uddyber:
- Men 'Singleliv' er heller ikke nær så sjovt mere. Førhen var der deltagere som Kathrine og Sidney Lee, som var langt sjovere.
Læs også: Joy udsat for stalking
'Mig og min mor' ændrede opfattelsen
Mange forstod ikke Joy og Mias stærke bånd, men det lavede 'Mig og min mor'-optagelserne om på, hvilket har fået Joy til at tænke over andre tv-muligheder.
- Jeg kunne godt tænke mig at lave noget mere seriøst tv. Eksempelvis at være tv-vært, eller have mit eget program med relevant indhold. Et program som ikke omhandler druk og om at score. Man har vel lov at drømme, siger Joy.
LÆS OGSÅ: Joy og mor Mia skal atter under kniven
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.