Foto: Privat

Joy afslører: Derfor faldt jeg for Carlos

En bytur brød isen mellem de to realitydeltagere.

I går afslørede Joy, at hende og reality-kollegaen, Carlos, er blevet kærester. De kendte hinanden gennem venner, men havde aldrig snakket sammen, de havde bare hilst på hinanden. Det blev der dog lavet på under en bytur.

Jeg mødte Carlos i byen tilbage i juli, hvor jeg sagde: "Hvis du ikke er bøsse, så kys mig". Ja, sådan startede det, siger Joy til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Joy har mistet tiltroen til mænd

En speciel type

Carlos og Joy kastede sig ikke ud i et forhold fra dag ét, for de ville først se hinanden an. Passede de sammen? Ja, det gør de.

Parret nyder hinandens selskab (Foto: Privat)

Vi har det rigtig sjovt sammen. Vi kan joke med nogle ting, hvor andre nok synes, vi er lidt skøre. Og så er det bare dejligt, at man kan være sig selv, siger hun og uddyber:

Det, jeg faldt for ved Carlos, er, at han er en speciel type. Jeg kunne godt lide, at han ikke virkede desperat efter mig. Han gav, og giver, mig modspil. Og så har han en fantastisk personlighed, når man først kommer ind på ham. I starten var han nemlig meget indelukket, fortæller Joy.

LÆS OGSÅ: Joy har brudt med kæresten

Mor Mia er tilfreds

Joy har haft et turbulent on/off-forhold til ekskæresten Burim. Et forhold som mor Mia ikke har været glad for. Med Carlos er det anderledes.

- Min mor synes, han er rigtig sød. Hun har mødt ham kort en gang, og hun vil gerne møde ham igen, siger Joy.

Hvilke holdninger folk ellers har til forholdet, bekymrer ikke det forelskede par. I stedet nyder de hinandens selskab.

- I forhold til fremtiden skal man passe på ikke at planlægge for langt frem. Men bare nyde at leve i nuet med respekt for hinanden.

LÆS OGSÅ: Joy om ny kæreste: Det faldt jeg for

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.