Josephine Skriver: Livet som topmodel kan være ensomt
Livet som international topmodel er hektisk og spændende, men også surrealistisk og til tider ensomt, fortæller supermodel Josephine Skriver, der i denne uge gæstede 'Danmarks Næste Topmodel'.
Det er ikke helt forkert at kalde danske Josephine Skriver for en rutineret model. CV'et tæller både shows for de allerstørste modehuse og kampagner for blandt andet H&M, Max Mara, Tom Ford og make-up giganten M.A.C. Selvom livet i branchen er blevet hverdag, kan det stadig tage pusten fra danskeren, når hun ser sig selv på billeder.
- Hver gang jeg ser mit fjæs på et eller andet cover eller går shows, er det ret vildt. Eller da jeg så mit ansigt på Times Square første gang. Det er alt sammen lidt svært at forholde sig til, siger Josephine Skriver til Realityportalen.dk.
Den 21-årige model har besøgt denne sæson af 'Danmark Næste Topmodel', hvor hun lærer pigerne at gå en overbevisende catwalk. Derudover giver hun også et godt råd med på vejen til de kommende modeller i programmet.
- De skal helt sikkert være forberedt på, at der er meget alenetid. Men også bare, at det altså er en voksenbranche - det kan være rigtig svært at gå fra at være skoleelev til at have et fuldtidsjob i en hård voksenverden, siger hun.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming: Jeg havde andre drømme end modelkarrieren
Savner dagligdagen
Det er muligvis normalt for internationale topmodeller at føle, at man bor i et fly, men på trods af mange vilde oplevelser, så føler den blot 21-årige Josephine Skriver også, at det er hårdt at være så meget på egen hånd.
- Selvom jeg har fået en masse modelveninder, er det stadig svært at få tid til at se dem. Vi kan måske være sammen rigtig meget i en måned, men så er vi i hver sin ende af jorden det næste halve år. Så der er rigtig meget alenetid, også selvom der altid er en helt masse mennesker omkring en, fortæller Josephine og forklarer samtidig også, at den vekslende hverdag og det hektiske tempo er noget af det, der gør jobbet som model spændende, selvom det er hårdt.
- Jeg kan ikke planlægge mere end én dag frem, fordi der sker så meget. Det er hårdt i modeugerne, hvor man nærmest ikke får sovet, da det er videre fra det ene job til det næste.
LÆS OGSÅ: Ugens gæstedommer: Camille Vest
De vildeste oplevelser
Når man spørger Josephine om, hvilke oplevelser der står tydeligst i hukommelsen, så kommer svaret prompte.
- Da jeg gik Victoria’s Secret, var det så urealistisk. At se den de store stjerner sidde på første række, at møde englene og se sig selv gå det. Jeg kan få helt gåsehud bare ved at tænke på det. Der er kun 150 piger i verden, der har prøvet det, så selvom jeg aldrig skulle få muligheden igen, så var det helt vildt, siger hun.
LÆS OGSÅ: Ugens gæstedommer: Sarah Grünewald
Følte sig ikke klar
Det er tre år siden, at Josephine Skriver besluttede sig for at satse alt på en karriere som model. Selvom hun havde skrevet kontrakt år forinden og arbejdet i Danmark, så følte hun sig ikke klar, før hun rundede de 18 år.
- I begyndelsen da jeg havde skrevet kontrakt, følte jeg mig faktisk ikke klar. Jeg lavede nogle ting hist og her hjemme i Danmark, men følte mig ikke klar til at satse hundrede procent, siger en ærlig Josephine Skriver og fortsætter:
-Jeg var fast besluttet på, at jeg ville et år på efterskole, så jeg lod det vente. Da jeg blev 18 år, var jeg klar til at satse på modelkarrieren. Og nu er jeg her, og jeg det er, hvad jeg bruger al min energi på.
Josephine Skriver er kæreste med forsangeren fra 'The Cap', Alex DeLeon på 25 år.
Husk at pigernes blå bøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.