Jonas ude af 'Paradise': Det var aldrig sket til en parceremoni

Paradisoen ærgrer sig over, at det i aften er ham, der må forlade hotellet.

I aftenens afsnit skulle Caroline, Philip og Lenny bestemme, hvem af Mark og Jonas, der skulle forlade 'Paradise Hotel'. Det viste sig dog, at Lenny var i undertal til at tale Jonas' sag, så det blev den veltrænede Brøndby-fyr, der i aften måtte tjekke ud af det luksuriøse hotel.

- Det er rigtig øv at ryge ud på den her måde, da jeg ingen mulighed får for at kæmpe min sag. Hvis det havde været en parceremoni, ville det aldrig være mig, der skulle forlade hotellet. Men det er smart, at de smider mig ud og beholder Mark, som ikke har noget at rykke rundt med endnu, siger Jonas til Realityportalen.dk og tilføjer:

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Jonas fortryder sex

- Jeg ryger ud, fordi der går fanklub i den i forhold til Philip og Caroline. Det er tydeligt, at de andre deltagere er meget opslugt af, at de tidligere har været med i programmet. Jeg kunne derfor ikke have gjort noget anderledes for at blive, så jeg har det okay med at ryge ud. Det eneste problem er, at jeg virkelig savner Nanna, da vi havde det så godt sammen.

Se eller gense Jonas' farvel på hotellet nedenfor: