Jonas om kærestens veninder: De havde fordomme om mig

Det var ikke alle Maries veninder, som jublede over, at hun havde fundet sammen med 'Paradise'-deltageren.

Aarhusianske Marie Kuhlmann Andersen formåede at slå benene væk under Jonas Poulsen. Faktisk har hun gjort sig så bemærket, at der kun er en pige i den ellers dameglade 'Paradise'-fyrs liv. Men når man som Jonas har festet og charmet damer på 'Paradise Hotel', så er der ingen sikkerhed for, at man på samme måde slår benene væk under kærestens familiemedlemmer og veninder.

Jonas' svigerforældre kendte da også til hans fortid i de luksuriøse omgivelser i Mexico, da han skulle møde dem første gang. Men det hverken kunne eller behøvede han at ændre på.

- Jeg gjorde intet bestemt for at give et godt indtryk, men jeg var selvfølgelig lidt nervøs første gang, jeg skulle møde dem. Men jeg var bare mig selv, fortæller Jonas til Realityportalen.dk og understreger:

- De har begge to taget imod mig med de største, åbne arme i hele verden. Det er utrolig dejligt.

LÆS OGSÅ: Jaguaren forstår ikke pigernes opmærksomhed

Veninderne var ikke begejstrede

Selvom svigerforældrene stod med åbne arme og tog imod deres nye svigersøn, så gjaldt det ikke for veninderne.

- Marie fortalte mig fra starten, at stort set alle hendes veninder havde fordomme om mig. Det måtte jeg jo tage med, men jeg har faktisk intet mærket til det. Jeg har også efterfølgende hørt fra flere, at de har fået et godt indtryk af mig, og at jeg ikke er så smart og arrogant, som de troede, siger Jonas.

Jonas er glad for, at Maries veninder har godkendt ham, og han sætter pris på at have mødt dem. For de er utrolig venlige og værdsætter hinanden, fortæller han.

- Hendes bedste veninde og hendes kusine er uden tvivl dem, som har givet mig det bedste indtryk. De har været utroligt søde overfor mig, og de er fantastiske veninder overfor Marie.

LÆS OGSÅ: Er Jonas den nye ulv på 'Paradise Hotel'?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser