Jokeren ude af 'Vild med dans': Jeg har haft en depression
Rapperen taler nu ud om sin seneste tid, som bestemt ikke har været nem.
Da rapper Jesper ”Jokeren” Dahl og Mie Martha Moltke i aftenens afsnit af 'Vild med dans' skulle på gulvet og give den gas med en jive, gik det ikke helt som en Hollywood-film.
Det var tydeligt, at Jokeren ikke kunne huske alle trinene, og selvom parret kæmpede ihærdigt, blev det alligevel dem, som endte med at forlade dansekonkurrencen, efter seernes stemmer var talt op.
Selvom Jokeren har nydt at være på dansegulvet de seneste fredage, har han det alligevel okay med at forlade konkurrencen. Der var nemlig en helt særlig årsag til, at parret ikke præsterede til top-point i aften.
- Jeg har vendt mit liv 180 grader, og noget af det, der sker, når man fjerner så meget kokain efter to års misbrug, er, at man får en depression. Jeg har haft en depression den seneste tid, og så er det lidt svært at få trænet. Så vi har kun haft én god træningsdag i denne uge, og hvis man tænker på det, så synes jeg, at det gik skide godt. Mie har tacklet det virkelig flot. Faktisk var jeg ved at melde afbud, fordi jeg ikke kunne overskue det, fortæller Jokeren ærligt til Realityportalen.dk og uddyber:
LÆS OGSÅ: Britt Bendixen efter hård kommentar: Jeg er drøn ked af det
- Det har derfor været lidt svært at komme op at geare i en jive. Jeg spurgte min psykiater, om jeg skulle lade være med at danse, men så sagde han nej, og at det er skide godt og sundt at have faste rutiner. Og jeg har elsket det og elsket at danse med Mie, så det vil jeg blive ved med. Jeg tager rigtig mange gode ting med mig fra det her program. Mødet med dans har virkelig betydet noget for mig, hvilket jeg ellers ikke havde forventet.
Jokeren afslutter med at slå fast, at han og Mie gjorde deres bedste, og at det var fair, at parret rød ud i dag. Rapperen skal nu i studiet og optage musik, hvilket han glæder sig til.
GALLERI: Se alle de smukke Hollywood-kjoler i ‘Vild med dans’
LÆS OGSÅ: Lucas Hansen tilbage i ‘Vild med dans’: Dem hepper jeg på
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.