Foto: Per Joe

Joanna: Havde ikke lyst til at dele det

Personlige ting rammer hårdest. Derfor kom det ikke bag på Joanna, da Adam præsenterede deltagerne for en yderst nærgående udfordring.

I gårsdagens afsnit af 'Fristet' skulle deltagerne vælge, om de vil åbne brevet med deres gentest og læse denne højt for åben skærm. Det var meget forskelligt, hvilke overvejelser de forskellige deltagere havde. Men for Joanna var der ingen tvivl om, hvorvidt gentesten skulle læses højt eller ej.

LÆS OGSÅ: Seerne raser over 'Fristet 2'

- Jeg var indstillet på, at jeg ville åbne brevet, men grunden til at det trak ud var, fordi jeg ikke havde lyst til at dele det med hele Danmark. Men i stedet lige læse det op for mig selv til at starte med, forklarer hun til Realityportalen.dk.

'What the fuck!'

Da udfordringen blev læst op, kom det som noget af et chok for Joanna - og mange af de andre i Adams villa. Tanken om at sidde med svarene på de sygdomme, der er arvelige, og man har en risiko for at få, var ikke nogen fantastisk følelse. Derfor valgte den 21-årige 'Fristet'-deltager at læse sin test højt som den sidste.

LÆS OGSÅ: Programchef: Dødstrusler er uacceptabelt

- Jeg valgte at læse min gentest til sidst. Det var egentlig for at forberede mig på, hvad der kunne stå. Mange af sygdommene gik igen, så jeg fik hurtigt en fornemmelse af, hvad der ventede mig.

Nogle deltagere gav efterfølgende udtryk for, at de følte sig presset til at læse testen, men det var ikke et pres, som Joanna mærkede. Hun understreger i stedet, at hun ikke er en person, der lader sig presse af andre, derimod er hun en person, der presser andre.

- Hvis jeg havde en dårlig fornemmelse med at åbne brevet, havde jeg nedlagt veto!

Psykisk hårdt spil

Mange af deltagerne følte, at det var en test, der kom meget tæt på dem selv. Flere gav udtryk for, at et sådant brev ville de læse op med familie og venner - og ikke for rullende kameraer. Selvom udfordringen var ekstremt personlig, så kom det ikke bag på Vollsmose-pigen.

- Jeg vidste, at det var et psykisk hårdt spil, som jeg valgte at melde mig til. Derfor havde jeg forberedt mig på det værste. Personlige ting er selvfølgelig dem, der rammer hårdest. Så det ville være mærkeligt, hvis Adam ikke havde nogle personlige ting, han kunne ramme os på, fortæller hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Sofie: Det hele blev for meget

Hun uddyber, at fordi personerne i villaen er så forskellige, reagerede alle på forskellige måder efter udfordringen. Men hun fortæller, at stemningen efterfølgende var 'okay'.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.