Foto: TV3

Joanna flytter sammen med kæresten

Fristet-divaen er så forelsket, at hun nu skal til at flytte sammen med kæresten.

Joanna har haft et langdistanceforhold til kæresten, Mohammed, i næsten et år, men nu er det endelig lykkedes hende at overtale ham til at flytte til Horsens, hvor hun selv bor.

- Min kæreste bor i Kolding og jeg i Horsens, så vi bruger utrolig meget tid og mange penge på at rejse frem og tilbage. Selv om afstanden er rimelig lang, ses vi hver eneste dag, da vi ikke kan undvære hinanden, siger Joanna til Realityportalen.dk og fortsætter:

- 
Han er lige blevet færdig med sin skole, så jeg har lokket ham til Horsens, hvor vi nu er i gang med at finde en læreplads til ham.

LÆS OGSÅ: Joanna søger piger

Den eneste ene

Selvom parret kun har været kærester i næsten et år, så føler Joanna det alligevel som om, at hun har kendt ham hele livet. Og hun er helt sikker på, at han er hendes eneste ene.

- Jeg vidste fra første gang, jeg så ham, at det var ham, jeg ville være sammen med resten af mit liv. Så den chance ville jeg ikke lade gå til spilde. Jeg tog mig derfor sammen og scorede for første gang en fyr. Jeg plejer normalt ikke at gøre den slags, fortæller Joanna og fortsætter:

- Mohammed og jeg skal blive gamle sammen, jeg tror ikke på, at jeg kan leve uden ham. Jeg tror virkelig, at jeg har fundet min soulmate. Han gør mig sååå fandens lykkelig.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.