Jim Lyngvild lancerer ny cremeserie
Jim Lyngvild lancerer ny cremeserie for mænd for hudplejefirmaet Raunsborg.
Snart er den blonde modeekspert og tv-personlighed aktuel i et nyt boligprogram på Kanal 5. Men det er ikke det eneste, som Jim Lyngvild har gang i. Modeksperten lancerer nemlig endnu en cremeserie for Raunsborg, denne gang til mænd.
- Jeg har tidligere lavet produkter til kvinder, og det var en ret stor succes. Så nu udvider vi med en serie til mænd, fortæller Jim til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Her er hele 'Vild med dans'-holdet
Vild med dans
Jim Lyngvild er sammen med familiefirmaet Plum A/S grundlæggeren af hudplejefirmaet Raunsborg Nordic, som startede i 2011. Fundamentet er naturens urter og blomster - og nordisk skønhed.
Med firmaet har Jim Lyngvild også taget endnu et skridt, som måske ikke har så meget med hudpleje at gøre. Med firmaet har Jim nemlig købt sig ind som hovedsponsor til TV2-underholdningsprogrammet 'Vild med dans', som bliver sendt til efteråret.
- Jeg har svine travlt lige nu. 'Vild med dans' tager rigtigt meget af min tid, og jeg har nærmest ikke tid til ret meget andet, fortæller han og forklarer samtidig, at han kommer til at sidde fredag efter fredag for at følge de modige dansere nøje.
'Dit hjem i vores hænder' har premiere på Kanal 5 den 25. august.
LÆS OGSÅ: Eva Harlou er igen vært for ‘X Factor’
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.