Jessica: 'Mig og min mor' har været fuld af overraskelser

Snart er endnu en omgang af 'Mig og min mor' nået til vejs ende, og programmet har igen budt på op- og nedture.

Vægttab, campingtur og ny kæreste. Det har været nogle af overskrifterne for mor Jette og Jessicas optagelser i denne omgang 'Mig og min mor'.

- Som altid har det været rigtig sjovt, og der har været mange ændringer og overraskelser. Der har været flere følelser med denne gang, men det er en del af vores liv, fortæller Jessica til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Simone: 'Mig og min mor' har været den vildeste oplevelse 

Jettes vægttab var det bedste

I den forrige sæson kunne vi følge, hvordan den sprudlende mor-Jette blev mere og mere hæmmet af sin vægt, og derfor måtte gennemgå en operation.

- Det bedste ved denne sæson er helt klart, at min mor gennemgik en veloverstået operation, og derfor ikke har de store smerter mere, siger Jessica.

Vægttabet har været dominerende for deres optagelser, men resultatet er overvældende for Jessica.

- Vægttabet har jo været en stor del af vores liv, så selvfølgelig fylder den del meget, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mor Jette om sit vægttab: Jeg er heldig

Åben for nye udfordringer

Mor og datter har gjort det godt på skærmen, og er også blevet folkeeje hos de dedikerede fans. Og Jessica kan da heller ikke afvise, at 'Mig og min mor' bliver deres eneste tv-deltagelse.

- Indtil videre er vi frie fugle. Jeg tror godt, at vi kunne finde at deltage i et andet program, hvis vi ville, slutter hun af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.