(Foto: All Over)

Jenelle Evans' eks sendt bag tremmer

'Teen Mom'-stjernen er måske kommet videre i sit liv, men det samme kan man langt fra sige om hendes eks-mand.

Jenelle Evans har været i en del problemer tidligere i livet, men det virker til, at hun er ved at få styr på sit liv. Men det samme kan man ikke sige om hendes tidligere mand Courtland Rogers - langt fra!

29-årige Rogers blev anholdt i slutningen af november og sigtet for flere forskellige ting - heriblandt besiddelse af heroin og fordi han gentagne gange er blevet væk fra retten i forbindelse med tidligere sager, hvor han har kørt for hurtigt og hensynsløst.

I retten erklærede han sig skyldig og indrømmede, at han havde taget heroin i løbet af de seneste 45 dage. Det koster ham nu mellem 20 og 36 måneder bag tremmer, skriver Radar Online.

Det er langt fra første gang, at Courtland Rogers er i problemer. Sammen med Jenelle Evans, som han var gift med i 18 måneder, blev han i 2013 anholdt og sigtet for både overfald og narkotikarelateret kriminalitet.

Se flere billeder af Jenelle Evans og Courtland Rogers i galleriet over artiklen.

Courtland Rogers annoncerede selv sin anholdelse på Facebook i slutningen af november.

Courtland Rogers PO box 9 boliva NC 28422 I have to go away for a while due to my past :( Opslået af Courtland Rogers på 20. november 2015

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle er flyttet sammen med kriminel kæreste

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelles kæreste anklaget for partnervold

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne kærester med ny kriminel

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.