Janni Ree: Han er hjemme igen

Barnebarnet Helmer er i bedring og igen hjemme hos sine forældre.

I sidste uge var Janni Ree nærmest i chok, men nu er der heldigvis godt nyt.

LÆS OGSÅ: Thomas Evers Poulsen går imod Maschas ønsker

En hyggelig tur i Ree Park endte i stedet med, at Jannis barnebarn blev indlagt på Randers Sygehus.

Lille Helmer på bare to måneder var snottet og hostede, men kunne ikke hoste slimen op. Han havde også problemer med selv at trække vejret og kom på hospitalet i Randers i sidste øjeblik.

Her viste det sig, at Helmer havde fået RS-virus og oven i også en blodforgiftning.

Helmer blev straks indlagt og fik både ilt og sondemad på den specielle børneafdeling på hospitalet.

Nu er der heldigvis godt nyt, fortæller mormor Janni Ree til HER & NU.

- Han er kommet hjem igen og har det godt. Nu får han flaske og så skal forældrene holde øje med ham, siger Janni Ree.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i poolen

Nathalie med sønnen Helmer (Foto: Privat)

 

Helmer er datteren Nathalies yngste søn. Derudover har hun og hendes mand også sønnen Hubert på 21 måneder.

Forleden kunne Ritzau i øvrigt fortælle, at Statens Serum Institut med succes har afprøvet en ny vaccine mod RS-virus på mus.

Næste skridt er, at vaccinen skal afprøves på mennesker.

Lige nu findes der ikke en godkendt vaccine mod RS-virus, der er en af de førende dødsårsager i verden hos børn under fem år.

Typiske symptomer på RS-virus er vejrtrækningsproblemer og snottet næse.

Virussen kan ramme alle, men er særlig alvorlig for børn og svagelige ældre.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Casper er blevet single