Janni afslører vilde ting om sæson 4 af 'Forsidefruer'

Der er lagt op til endnu mere drama, intriger og sjove stunder, når 'Forsidefruer' er tilbage.

Sæson 3 af 'Forsidefruer' lukkede og slukkede med et brag, og der er ikke lagt op til, at der er kommet mere ro på, når 'Forsidefruer' atter er tilbage på skærmen med sæson 4 den 30. august.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Josephine skal have en lillebror

- Der er drama mellem os fruer, og alting vender på en tallerken i løbet af ingen tid. Og så er der en ny én, der er lidt dramaqueen. Der er en masse drama, og der er en masse sjov og skægge ting. Der er lidt af det hele, og der er lidt af alt det, folk godt kan lide at se. Der er flere forskellige ting, og jeg synes, at det har alle nuancer, fortæller Janni Ree om den nye sæson og fortsætter:

- Der er også en masse positive oplevelser. Vi rejser og har gode oplevelser. Jeg har en masse sjove ting med Amalie, og det stikker selvfølgelig af for os, og det bliver hylende morsomt. Det tør jeg næsten ikke se.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Janni garanterer også, at hun nok skal få sat lidt fut i tingene, hvis hun føler, at det hele er lidt for kedeligt.

- Jeg er måske også god til lige at servere en bombe. Jeg er ikke bleg for at servere sprængfarlige emner, og det gør jo, at jeg får sat gang i noget. Jeg får sat lidt gang i nogle ting, og det gør mig ikke rigtig noget. Det generer mig ikke lige at servere et emne, hvor jeg ved, at nu kommer der gang i den, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Janni om ny sæson ‘Forsidefruer’: Der er én person, der skaber drama

Drama, drama, drama

I sæson tre var forholdet mellem Janni og Sarah Louise meget i fokus. Det lader dog til, at det ændrer sig, når vi går ind i sæson fire af det populære program.

- Der er ikke nogen, der kommer til at filme op ad Sarah Louise i næste sæson. Hun filmer faktisk for sig selv. Selvfølgelig bliver der drama, fordi vi ikke helt ved, hvordan det er blevet klippet sammen, men jeg ved jo, hvad der er blevet sagt, og folk, der normalt ikke åbner sig op og siger noget, de rager uklar med hende, og det er klart; det bliver jo sendt – forhåbentligt, siger Janni og fortsætter:

-  Og så vil hun få et chok. Hun vil jo sikkert også sige noget tilbage. Det drejer sig nok ikke så meget om mig, for jeg har haft mit issue med hende på Kragerup og lukket den dér, og så ser jeg ligesom ikke hende mere. Det ryger nok mere over på de andre drama med hende.

Forsidefruer er tilbage torsdag den 30. august på TV3.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er de professionelle dansere i årets ‘Vild med dans’

LÆS OGSÅ: Nadia Shila i stort skænderi med sin mor: Jeg tilgiver hende ikke!

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Sådan er det at bo sammen med Boris