Jamie satte en facade op på hotellet: Det gav bagslag

22-årige Jamie Sørensen spillede en rolle på 'Paradise Hotel', som han i dag ikke kan genkende. Det skyldtes, at han var bange for at vise sit rigtige jeg.

22-årige Jamie Sørensen fra Slagelse tjekkede sent ind på 'Paradise Hotel', og han følte derfor et pres om hurtigt at bevise sit værd over for de andre gæster. Det resulterede dog i, at han prøvede for hårdt, og det kunne de andre paradisoere mærke.

Jamie lærte dog lektien på den hårde måde, og i dag har han lært at hvile mere i sig selv og sænke sine parader.

- Da vi var på hotellet  var jeg ikke den person, som jeg er, når jeg er hjemme. Jeg kom ind på hotellet og var nervøs, og så prøvede jeg at være en, alle kunne lide, og det gav bagslag. Det blev for meget på en måde. Jeg spillede en rolle, fortæller Jamie i det seneste afsnit af 'Mit Paradiso Liv', hvor han får en snak med Mathias Hjort og Patrick Weber fra dette års sæson om hans væremåde på hotellet.

LÆS OGSÅ: Kendispar venter barn

I dag er de tre paradisoere nemlig et trekløver, og de to fyre kan slet ikke genkende den Jamie, de mødte på hotellet, kontra den person, de i dag kan kalde deres ven.

- For at være helt ærlig så syntes jeg faktisk, at du var lidt af en bums, fortæller Patrick ærligt Jamie.

Ordene rammer Jamie hårdt, men han er selv klar over, at han satte en facade op.

LÆS OGSÅ: Amalie søger en ny kirurg: Jeg er rigtig ked af det

Det er en mavepuster

- Det er en mavepuste at finde ud af, hvad de rigtigt syntes om en inde på hotellet, men det er også en lettelse, fordi jeg jo selv også godt vidste, at jeg ikke havde mig selv med dernede, lyder det fra Jamie, som uddyber:

- Der er sket en masse ting, der gør, at jeg har svært ved at være tryg ved folk. Så føler jeg bare, at det er nemmere, hvis folk ikke kan se igennem mig. Jeg sætter en facade op. Men det knækker en til sidst.

LÆS OGSÅ: Nu står Bubber og kæresten frem: Vores dejlige søn

Fået venner for livet

Selvom der er ting, han ville ønske, han havde gjort anderledes på hotellet, så fortryder han ikke oplevelsen. Han har nemlig fået venner for livet og har lært en vigtig lektie: at være tro mod sig selv.

- Det er en af de fedeste oplevelser, jeg har fået. At finde nogle mennesker, der kan lide mig for den, jeg er nu. Jeg har altid haft en facade på overfor folk. Der er meget få, der kender mig for den, jeg er, fortæller Jamie sine to venner, Mathias og Patrick, som han mødte på hotellet.

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne tæt på at dø af corona

LÆS OGSÅ: Skilt efter 14 år: Nu sælges familiens hus