Jagter reality-pigerne kærligheden bag tremmer?
Flere af de kvindelige realitydeltagere er blevet medlem af Facebook-gruppen 'Date en indsat', men er det her, de leder efter deres livs kærlighed?
Facebook-gruppen 'Date en indsat' hitter på det sociale medie og har de seneste dage skabt stor debat i befolkningen. Målet med gruppen er, at indsatte i fængslerne kan finde dates gennem gruppen, der både har medlemmer, som er indsatte, og personer, der gerne vil date de indsatte. Gruppen blev oprettet i starten af januar og har knap 8000 medlemmer.
Og blandt de medlemmer er også en del reality-stjerner. For en stund var den unge mor Amanda Sisse på medlemslisten, men det er hun ikke længere.
- Jeg ville aldrig date en indsat. Jeg meldte mig selv ind for at få en griner, fordi jeg så, en veninde havde lagt nogle billeder ind på sin Facebook fra den gruppe, hvor folk udstiller sig som komplet idioter. "Jeg er ligeglad, hvad du sidder inde for - bare det ikke er mord". Så tænkte, at der måtte jeg lige ind og få dagens gode grin, siger Amanda Sisse til Realityportalen.dk og understreger, at hun vil have en fyr, der har styr på sit liv, drømme og fremtid:
- En, som er et ordentlig forbillede for mit barn. Jeg ville aldrig være sammen med en kriminel, og slet ikke nu hvor jeg har en prins, jeg skal passe på. Han skulle nødig komme i dårligt selskab.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er realitystjernernes skandaler
Det gode grin lokker
Også paradisoen Sandy Esko og 'Big Brother'-deltageren Line Veiss-Pedersen er blevet lokket ind i gruppen, fordi de blev lovet et godt grin.
- Jeg vil på ingen måde overhovedet date en indsat, slår Sandy Esko fast, men erkender, at læsningen er komisk.
Line og en kammerat har en intern joke kørende, hvor de melder hinanden ind i forskellige Facebook-grupper.
- Jeg synes simpelthen, det er helt hen i vejret, at et statement som det kan få piger til at give sig helt hen. Så der var en, der havde skrevet, at han sad inde for at dræbe sin partner - om det var en spøgefugl, ved jeg ikke - men der var ret mange tøser, der skrev og var interesserede alligevel, fortæller Line og tilføjer:
- Jeg ryster på hovedet og dør lidt af grin indimellem. Nu er jeg jo selv kræsen, og det er mine forældre og søskende også. Hvis jeg kom hjem med en fyr, der var tatoveret i hele ansigtet og tilmed havde været fængslet, så tror jeg ikke, jeg var velkommen til jul.
Sheila-Maria: Er til pretty boys
Den tidligere 'Paradise'-deltager Sheila-Maria Schade er også nysgerrig efter, hvilke typer, der er medlem af gruppen. Men hun forventer ikke, at finde sit livs kærlighed derinde.
- Man kan selvfølgelig ikke styre sine følelser, og skulle det komme til det, så ville det nok ikke være den største hindring. Dog ville jeg da klart foretrække en fyr med en "ren" straffeattest, fortæller hun.
Det er ikke kun en ren straffeattest, som Sheila-Maria er på udkig. Hun er nemlig mest til "pretty boys", afslører hun.
LÆS OGSÅ: Sandy Esko undrer sig: Skal man splitte regningen på daten?
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.