Irina svarer igen på kritik af datteren
Realitystjernen bryder sig ikke om, at hendes datter bliver udsat for kritik. Slet ikke når den er ubegrundet, slår hun fast.
På sin blog deler Irina Babenko ud af små og store oplevelser fra sit liv, og det medfører reaktioner fra omverdenen. Langt de fleste er positive, og dem sætter Irina pris på, men når kritikken retter sig mod datteren Allessia, så er det en anden sag. To kommentarer har Irina bidt mærke i.
- Den første var, hvorfor jeg ikke gør noget ved, at hun er skeløjet, hvilket hun altså ikke er. Der tager jeg lige en dyb vejrtrækning og ignorerer den. Altså, nu går jeg til lægen med hende til tjek, og mine forældre, der er læger, tjekker hende fra top til tå, når hun er på besøg, skriver Irina på sin blog og understreger, at hun også selv er opmærksom på datteren:
- Den lader vi ligge, men jeg synes dog, det er mærkeligt, at man begynder at sige, at det er synd for Allessia, at jeg ikke gør noget ved det (skeløjet, red), når hun ikke er det. Men så fik vi den situation afklaret.
LÆS OGSÅ: Lykkelig Irina skal giftes: Sådan friede han
Lærer måske aldrig at kravle
"Kan hun det?" og "er hun begyndt på det?" er nogle af de spørgsmål, som forældre ofte får omkring deres børn. For Irina er det ingen undtagelse.
- Kan hun kravle, og det kan jeg sagtens forstå (folk spørger om, red.). Jeg spørger også til andre børn og sammenligner lidt. Men så er det, jeg bliver lidt frustreret, når folk siger: “Ej, kan hun ikke engang kravle endnu..?”, som om den er helt gal, hvis hun ikke kan, skriver hun.
Allessia er seks måneder gammel, og Irina ved godt, at mange børn kravler rundt for fuld skrue i den alder. Men det gør Allessia ikke endnu, men det bekymrer ikke Irina, for datteren har ingen problemer med at bruge sin krop til at hoppe eller ligge på jorden og bevæge arme og ben.
- Måske kommer hun slet ikke til at kravle? Det gjorde jeg for eksempel ikke, har min mor fortalt mig. Så der er vi ens. Jeg gik med det samme eller rettere løb ind i og faldt i alt, skriver Irina og tilføjer:
- Sådan er vi forskellige, og det er jo ikke noget, de skal kunne, så det stresser jeg slet ikke over. Jeg tror også, man skal passe på med at sammenligne alt, hvad babyer gør.
Se flere billeder af Irina i galleriet.
LÆS OGSÅ: CUTE! Så sød er Irinas datter
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.