Irina og Kasper drukner i tøj
Det er ikke altid let at flytte sammen- især ikke, når den ene er en diva med hang til tøj
'Junglens sejeste diva' bor til dagligt sammen med kæresten Kasper, som hun mødte under optagelserne til 'Fristet'.
Siden de to turtelduer rykkede sammen, har parret måttet indgå nogle kompromisser.
Kasper har eksempelvis været nødsaget til at indrette ungkarlehyblen på ny.
- Vi svømmer i mit tøj herhjemme. Kasper var nødt til at ommøblere fuldstændigt for at have plads til det hele, siger Irina til Realityportalen.dk
Drømmer om glitter og glam
Som tidligere skøjteprinsesse elsker Irina alt, hvad der glimter og glitrer, og når hun skal
hente inspiration til nye investeringer til garderoben, er det ældre modeikoner, som hun lader sig inspirere af.
- Jeg ender altid med billeder af Marilyn Monroe og Elizabeth Taylor. Jeg ville ønske, at jeg levede i deres tid, hvor en krop med kurver var flottest – og hvor der var glitter og glam over det hele, fortæller den lækre diva.
Helt syg med make-up
Tidligere havde Irina flere kufferter fyldt med make-up, men hun nåede aldrig at bruge det.
- Det var jo næsten en sygdom. Jeg var nødt til at finde en hobby – så nu samler jeg på tøj, griner Irina.