Irina: Odense gav mig min første guldmedalje
Den smukke diva var i weekenden et smut forbi Odense, hvor minderne fik frit løb
Diva-Irina har haft en god weekend i Odense, hvor hun mødte en masse fynske fans og nød en dag sammen med diva-veninden Maria Hylleberg. Men byen har en helt særlig plads i hendes hjerte.
- Min første skøjtekonkurrence foregik i Odense, hvor jeg fik en 1. plads, så jeg har været der før og har rigtig gode minder, siger Irina til Realityportalen.dk
Hun nød dagen sammen med Maria, men de blev hurtigt genkendt.
-Det var rigtig mange fans, der gerne ville hilse og få taget billeder sammen med mig, siger Irina og fortsætter:
-Jeg synes Odense er rigtig hyggelig, og det var rigtig godt at se Maria igen, da vi ikke har set hinanden så meget efter 'Divaer i junglen'!
LÆS OGSÅ: Irina medvirker i ny film
Har mange jern i ilden
Den skønne babe keder sig ikke, for hun har gang i en masse små projekter.
- Lige pt. er jeg i gang med få en ny blog i luften, som er endnu federe, og jeg har en del nye
ideer. Desuden leder jeg efter et udfordrende job i mode/design-verdenen, da jeg kun vil beskæftige mig med noget, hvor jeg udvikler mig selv, forklarer hun.
Også kæresten har gang i en masse nye, spændende ting.
- Min kæreste Kasper har også gang i et kæmpe projekt, hvor jeg også skal hjælpe ham med det praktiske. Og så overvejer jeg, om jeg skal tage imod nogle TV-tilbud, siger den smukke russer.
LÆS OGSÅ: Irina og Kasper drukner i tøj