Irina har en hård graviditet
Selvom det er en stor lykke at være gravid, så er det ikke altid lige nemt. For Irina er det især hårdt i disse dage.
Alle mødre ved, at det er som et lotteri, når man bliver gravid. Ingen kan forudsige, hvordan man vil have det i sin graviditet. På sin blog åbner Irina Babenko op for, hvordan hendes graviditet har været indtil videre, og det har ikke været en dans på roser.
- Jeg er såååååå træt af at have det sådan her!!!! Jeg havde en mega god periode ellers, hvor kvalmen næsten var helt væk, men… det er som om, at alt er tilbage til det gamle nu! Jeg er idag PRÆCIS 3 måneder henne! Jeg drikker nok væske, ja… jeg prøver faktisk at drikke noget hele tiden. I morges puttede jeg mig bare ind til Morten og begyndte at græde, skriver Irina ærligt på sin blog.
Hovedpine, træthed og madlede
Den tidligere deltager i 'Fristet' og 'Divaer i junglen' er dog ikke bare plaget af kvalme. Hun har nemlig været den "heldige vinder" af de fleste graviditetsgener i starten af graviditeten.
- Jeg er træt af at kigge på mad, jeg er træt af at være såååå skide træt, jeg er træt af at have ondt i hovedet, jeg er træt af kvalmen, jeg er træt af, at jeg ikke kan sove, jeg er træt af at ligge på sofaen så meget, jeg er træt af, at jeg ikke kan nå noget af det, jeg skal i løbet af dagen, jeg er træt af at føle mig kvalt af min bh, og jeg er træt af, at jeg ikke kan få vasket hår, fordi jeg ser stjerner og næsten falder om af det, skriver hun på bloggen.
Hun erkender dog, at hun nok vil glemme det, når hun får sin baby i armene, og sikkert ender med at gøre det hele igen en dag. Men lige nu lader det til, at ventetiden føles lang.
LÆS OGSÅ: Irina tog 10 kilo på om året