Irina er blevet single

Forholdet til ‘Fristet’-kollegaen Kasper holdt ikke, og nu er sidste års vinder af ‘Divaer i junglen’ atter single.

Der var sød musik fra første færd, da Irina Babenko og Kasper Johansen mødte hinanden under første sæson af ‘Fristet – hvor langt vil du gå?’. De to fandt hurtigt sammen og blev et vaskeægte realitypar.

Kærligheden holdt, da de to kom ud af Adams villa, og der gik ikke lang tid, før de flyttede sammen og erklærede, at de skulle være sammen for altid. Men noget gik galt.

- Vi har besluttet, at det var bedst at ende det for begge parter og være venner. Vi støtter stadig hinanden 100%, fortæller Irina til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Falske reality-profiler hærger på Facebook

Irina og Kasper

Det har været hårdt

Og selvom stemningen er god imellem det tidligere kærestepar, og de stadig er venner, så er det bestemt ikke nemt at gå hver til sit, når man har delt så meget som Irina og Kasper har gennem det seneste år.

- Det har været lidt hårdt, men vi respekterer hinanden meget, fortæller hun og understreger, at de begge to er ok til trods for bruddet.

Men selvom det er en hård tid for Irina og Kasper, så er der uden tvivl en del af landets ungkarle, der må sidde med et smil på læben. For der er godt nyt til de håbefulde fyre – Irina er atter single.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerner var ikke velkomne under modeugen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.