Nu hedder hun Malene, men da vi lærte hende at kende i 'De unge mødre' gik hun under navnet Inge Yvonne, og vi fulgte med, da hun blev mor til datteren Annabel. Foto: SBS/Jakob Mydtskov

Inge Yvonne er 29 kg lettere

Inge Yvonne, der tidligere har medvirket i 'De unge mødre', har endelig fået smidt de kilo, som længe har generet hende.

20-årige Inge Yvonne fra 'De unge mødre' har smidt 29 kilo på et halvt år.

De mange kilo kom i forbindelse med, at hun var gravid med datteren, Anabel.

-Før jeg blev gravid, var jeg ikke en stor pige. Men egentlig har jeg forsøgt at tabe mig, siden Annabel blev født, fortæller Inge Yvonne Christiansen. Men uanset hvad hun gjorde, blev fødselsvægten bare hængende, forklarer hun til udeoghjemme.dk

LÆS OGSÅ: Varm velkomst til 'De unge mødre'

Den unge mor har også haft andre grunde til, at det var på tide at få bugt med overvægten.

-Jeg er blevet mobbet meget på grund af min størrelse. Min selvtillid har været i bund, og mit humør var heller ikke for godt, fortæller Inge Yvonne.

Den unge mor forsøgte sig først med en pulverkur, men det virkede ikke, og så besluttede hun sig for at lægge hele sin kost om.

- Slik og sodavand røg ud, junkfood blev udskiftet med en madplan og kalorietælling, forklarer hun.

Nedenstående er et typisk eksempel på, hvad Inge Yvonne indtager på en dag:

Madplan - en typisk dag

• Morgenmad: To stykker groft knækbrød

• Frokost: Råkostsalat med nødder og et stykke frugt

• Eftermiddag: Frugt eller müslibar

• Aftensmad: Et stykke kød med kartofler eller ris

• Dagligt indtag: 2000 kcal

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita: Jeg er rasende

Forelsket

Ud over at have smidt 29 kilo, så er Inge Yvonne også stormende forelsket i 20-årige Peter.

- Vi har været kærester i et par måneder og flyttede sammen for en måned siden, afslører hun.

- Vi mødtes over nettet. Vi har egentlig kendt hinanden længe, men så mistede vi kontakten. For ikke så længe siden begyndte vi at snakke sammen igen. Så blev vi bare enige om, at det skulle være os to, fortæller Inge Yvonne, der har fundet en stor støtte i Peter under sit projekt med at tabe sig.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.