Nanna-Johanne fra 'De unge mødre' (Foto: Discovery Networks Danmark/Krestine Havemann)

I dag er dagen: 'De unge mødre'-stjerne skal giftes

Nanna-Johanne og Michael kan senere i dag kalde hinanden mand og kone.

Det var en meget lykkelig Nanna-Johanne Jensen, der midt i januar afslørede over for Realityportalen, at hun havde fået en ring på fingeren og skulle giftes med sin kæreste, Michael.

– Jeg havde slet ikke forventet det. Det var simpelthen så sødt, og jeg blev utrolig glad. Og de ord, han kom med, og det at han stod der med tårerne trillede ned ad kinderne, så vidste jeg bare, at han virkelig mente det, sagde Nanna-Johanne dengang og forsatte:

– Min mave summede bare af glæde, og jeg kunne slet ikke få armene ned, slog hun fast.

Lykken er på ingen måde blevet mindre siden den dag, og efter et halvt års ventetid og planlægning er den store dag nu kommet. 33-årige Michael og 23-årige Nanna-Johanne siger i dag ja til hinanden og får lov til at fejre deres kærlighed.

- Det er helt fantastisk, at den store dag nu er kommet. Vi har sådan glædet os til denne dag og brugt rigtig meget tid og energi på det, siger den spændte 'De unge mødre'-deltager til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Gravide Maria Sebens afslører kønnet: Vi venter os en …

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Nanna-Johanne, der forsøger at overvinde sit lave selvværd.

LÆS OGSÅ: Væltet med kærlighed: Ung mor afslører familieforøgelse

"Det er så stort"

Nanna-Johanna og Michael glæder sig til, at de får papir på hinanden.

- Det, at vi bliver gift, betyder jo selvfølgelig først og fremmest, at vi kan kalde hinanden mand og kone, og at vi har sagt ja til at dele livet med hinanden. Det er virkelig vildt. Det er så stort, siger hun.

LÆS OGSÅ: Efter sag om trusler: Princess Natascha frygter ikke politiet

Der er kun én ting, der er større end at blive gift - og det håber parret også på, at de får lov til at opleve sammen inden længe.

- Det eneste større er at få børn, og vi er heldigvis velsignede med to skønne skønne børn (Nanna-Johannes sønner fra tidligere forhold, red.), som vi er taknemlige for at have hver evig eneste dag. Vi håber på, at der forhåbentlig ikke går for længe, inden der kommer en lille bandit mere til.

Nanna-Johanne har tidligere fortalt til Realityportalen, at seerne godt kan glæde sig til at følge med i brylluppet i 'De unge mødre' på Dplay og Kanal 4.

I aften kan du få Realityportalen læse mere om brylluppet og se billeder fra den store dag.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ‘De unge mødre’-mor