Martinna fra 'De unge mødre' (Foto: Janus Nielsen)

Hvilken aprilsnar er den bedste?

Har Mascha Vang haft sex med Blachman, er Fie Laursen kærester med faren til Amalies barn, og har Cellina Martinna fra 'De unge mødre' spist sig til tvillinger?

1. april er dagen, hvor man må lyve og drille hinanden med aprilsnar, og traditionen tro bød dagen på nogle sjove løgne fra medier og kendisser, som forsøgte at tage fusen på deres læsere og fans. Vi har samlet nogle af de bedste historier nedenfor.

Det skal lige siges, at vi kan naturligvis ikke vide os helt sikre på, om det er aprilsnar, der er tale om, men det vil vi håbe - i hvert fald i de fleste tilfælde.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'De unge mødre'-Bent skal være far igen

Har Mascha Vang haft sex med Blachman?

Mascha Vangs aprilsnar er nok vores absolutte favorit. Den har det hele og viser, at det måske i virkeligheden var Mascha, der var den sjove i hende og Andreas Bos forhold. I hvert fald afslører hun på sin blog, at årsagen til sit og Andreas' brud rent faktisk skal findes i, at de brugte Andreas' parodier i soveværelset, men det blev udnyttet, og hun endte med at have sex med den virkelige Thomas Blachman, som sneg sig ind til hende på et halvmørkt hotelværelse i Aarhus.

Er Monique gravid igen?

På Juicyplay fortæller Monique Von Appen og Mark Slem Bøgelund, at de skal være forældre igen til november - altså skulle de mere eller mindre være taget direkte hjem fra hospitalet efter fødslen af deres lille datter og have lavet en baby.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne': Det skal der ske med tabernes huse

Er Fie Laursen kærester med faren til Amalies barn?

Lidt i samme tema præsenterer Fie Laursen sin nye kæreste, som er Mikkel Skelskov, der er far til Amalies barn. De to tidligere paradisoer har tidligere været ude med riven efter hinanden, så mon ikke det ville puste til ilden, hvis den historie ikke er en aprilsnar.

Skal 'Greys Hvide verden' og 'De unge mødre' fusioneres?

På Kanal4s hjemmeside fortælles det, at to af deres mest populære programmer skal smeltes sammen til et nyt program og bliver til 'Greys Unge Mødre'. Programmet skulle foregå både i Danmark og Amerika og give et indblik i unge amerikanske mødres hverdag, når de pludselig bor i Danmark, mens Meredith Grey vil tage imod et særligt attraktivt job på Odense Universitetshospital.

Har Cellina Martinna fra 'De unge mødre' spist sig til tvillinger?

Og så er der jo vores egen aprilsnar, som vi her på redaktionen også syntes var ganske sjov. Det er naturligvis ikke rigtigt, at Cellina Martinna Petersen fra 'De unge mødre' har spist målrettet vegansk kost for at få flere babyer i maven. Der befinder sig kun en enkelt baby i hendes mave, og det er hun ikke skuffet over.

Af andre sjove påfund fra 1. april kan nævnes Nettos nye flyselskab Jetto, Arlas nye drikkeyoghurt, som er velegnet til brug efter sex, Karen Volffs nye deodorant, som lugter af snøfler, Helsingørs nye varetegn, som er en fem meter høj fuckfinger og ikke mindst Københavns Kommune, som har fået 20.000 sugemaller til at rengøre byens havnebade.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.