Hva' sker der? Her er Danmarks mest sete YouTube-video

Det sjove komikerpar står bag den mest populære YouTube-video i Danmark.

Komikerduoen Adam & Noah er kendt for deres skæve og satiriske videoer, hvor de laver sjov med danskerne og deres selvforståelse.

Det seneste år har de oplevet stor succes, og nu indtager makkerparret også førstepladsen på listen over de mest populære videoer på YouTube set med danskernes øjne.

Det viser en liste, som YouTube har lavet baseret på likes, kommentarer, delinger og visninger fra danske IP-adresser. Listen indeholder ikke musikvideoer fra etablerede pladeselskaber.

LÆS OGSÅ: Hvem er Danmarks bedste YouTuber?

Deres musikvideo "Danser Sådan Her", der laver sjov med danskere, der synes, at de ser farlige ud, har samlet fået mere end 1,4 millioner visninger.

På andenpladsen over de mest populære videoer på mediet blandt danskerne lander videoen "Squad Goals ft. Euiqu", der er lavet af den 18-årige YouTube-stjerne Armin Merusic.

Tredjepladsen går til videoen "Geography Now! Denmark", hvor værten Paul Barbato sætter Danmark under lup og med egne ord beskriver alt fra Danmarks geografi til danskernes kendetegn.

LÆS OGSÅ: Fra YouTube-idol til reality-stjerne: Det har været det fedeste

Videoen, der lige præcis ikke klarede at lande blandt top tre, er 13-årige Valdemar Graversens overraskende audition ved "Danmark har talent" på TV2.

Her gav han den gas med AC/DC-sangen "Highway to Hell", og han fik stående applaus for sin rockede optræden.

Se hele listen her, og se Adam og Noahs video nedenfor.

1. Adam & Noah - Danser Sådan Her (Musikvideo)

2. Armin Blaze - Squad Goals ft. Eiqu [Official Video]

3. Geography Now! Denmark

4. Valdemar Gravesen - Danmark har talent - Audition 3

5. Guldtuben 2016 LIVE kl. 20.30 #guldtubendk2016

6. Fie Laursen - Min Ærlighed

7. VORES MORGEN RUTINE!

8. Sange i Virkeligheden #5

9. Prøv lige at se mig.

10. Momondo - The dna Journey

LÆS OGSÅ: 'Mig og min mor'-stjerne har fået egen YouTube-kanal

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.