Foto: privat

Husker du Victoriah fra 'Mig og min mor'?

I den første sæson af 'Mig og min mor' fulgte vi Victoriah og mor Zannes kamp for at få gang i Victoriahs LA-karriere.

Victoriah Bonita Bech er en pige, der lever for sine drømme. Siden hun var helt lille har hun drømt om en karriere i drømmenes højborg USA, hvor hun kunne leve af sang og musik.

Derfor startede hun karrieren på dansk tv i programmet 'Dans, sved og tårer' som 12-årig. Flere år senere kontaktede 'Mig og min mor'-produktionen hende.

Og i dag er drømmen om LA-karrieren blevet til virkelighed.

Sådan så det ud, da Victoriah og mor Zanne var med i 'Mig og min mor'. (Foto: SBS: Piet Frisch)

- Jeg har lavet modelarbejde, indspillet og skrevet musik med Justin Bieber, Britney Spears, Chris Brown og mange flere. Jeg har signet med et PR-bureau, der er i gang med at sætte en presse- og  radiotour op i forbindelse med udgivelsen af min første amerikanske single, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har også filmet til Revolt TV, jeg er ved at starte en velgørenhedsorganisation, og så er jeg ved at færdiggøre min egen tøjkollektion til træningstøj til piger. Jeg har også en videoblog, hvor man kan følge mig på rød løber, i studiet, til dansetræning, møder, rejser og så videre.

LÆS OGSÅ: Irina: Jeg var en outsider

'Mig og min mor' gjordet muligt

I Los Angeles har Victoriah måtte skabe sit eget navn, og selvom hun sjældent er hjemme på dansk jord, bliver hun genkendt.

- Hver gang jeg kommer til Danmark, bliver jeg så overvældet over, hvor mange mennesker, der genkender mig. Jeg modtager stort set dagligt e-mails fra unge, der har set 'Mig og min mor'. Det er så hyggeligt at alle er så søde, positive og interesserede, fortæller hun og uddyber:

- Derudover har min medvirken åbnet nogle døre, og folk har vist en ny interesse. Jeg modtaget så mange henvendelser fra folk, der synes, det er fedt og modigt, at jeg tør at følge min drøm.

Victoriah arbejder blandt andet som model, iværksætter, designer, sanger og sangskriver. (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: Joy: Derfor er det slut med 'Singleliv' 

Drømmer om mere

Victoriah er allerede nået langt i livet, men det er langt fra slut men nye projekter.

- Jeg prøver altid at have ”ja-hatten på”. Men samtidig er jeg meget bevidst om, at mit navn er mit brand, og at jeg kun har ét navn. Derfor betyder det meget, at der er noget indhold, så det ikke bare bliver ”numse og patter”.

Derfor er der et specielt tv-projekt, som Victoriah gerne vil forfølge.

- Det er fantastisk at få lov at dele min drøm og være inspiration for andre unge.  Derfor har jeg min videoblog på www.victoriahbech.com - hvor jeg viser min vej til at nå mine drømme samt viser hvordan jeg udlever ”My American Dream”, slutter hun af.

Hvis du ønsker at se mere til Victoriah og hendes amerikanske drøm, kan hun følges på de sociale medier: Twitter & Instagram: @Victoriahbech 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.