Hovedvidne i Teitur-sag taler ud om dom

Vidne og ven Patrick Weber sætter nu ord på Teiturs dom.

Efter Teiturs afgørelse af ankesagen i går er det væltet ind med reaktioner fra nær og fjern.

Teitur blev ved landsretten frifundet for voldtægt. En sag han ellers blev dømt 2,5 års fængsel for tilbage i maj i byretten. Derimod blev han dømt for vold og fik tre måneders fængsel, men da han allerede havde siddet fem måneder, kunne han i går forlade retten som en fri mand.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nora tvivler på Teitur: Med en god advokat kan man komme langt

Nu sætter vennen Patrick Weber ord på Teiturs dom. Patrick har flere gange selv vidnet i sagen, da han var til stede i lejligheden, hvor hændelsen skete tilbage i november 2021.

Til SE og HØR fortæller han, at han er glad på Teiturs vegne, men også ret chokeret over dommen.

- Jeg er lidt paf ovenpå dommen. Jeg tror, de færreste havde set den komme, og der var nok heller ikke mange, som turde håbe på, at dommen ville blive omstødt efter byrettens hårde dom, fortalte han til mediet kort efter dommen.

LÆS OGSÅ: Første billede af Teitur som en fri mand

En lettelse for Patrick

For Patrick var dommen også en personlig lettelse.

Da Teitur i maj måned blev dømt skyldig i byretten, var det bl.a. en besked fra Patrick, som var med til at så tvivl omkring Teiturs uskyld.

For forinden politiets ankomst til lejligheden den nat i november sidste år, havde Patrick sendt en besked til Teitur:

LÆS OGSÅ: Efter frifindelse: Teiturs familie reagerer

- Jeg redder dig, stod der i den. Patrick husker ikke beskeden, men han vedkendte sig at have sendt den, da han i maj måned sad i vidneskranken i byretten i Odense.

- Jeg skrev beskeden, fordi han blev beskyldt for at have tæsket en pige. Og selvfølgelig vil jeg hjælpe min kammerat, når han bliver beskyldt for noget, som han ikke har gjort, sådan lød Patricks svar til anklagerens undren over beskeden.

Men efter landsrettens dom tillader Patrick sig nu at være lettet over, at tvivlen omkring ham og hans vidneudsagn nu er affejet.

LÆS OGSÅ: Kæmpe kovending: Teitur uskyldig i voldtægt

Patrick og Teitur har ikke snakket sammen siden byretten i maj.

Teitur slap ikke helt for en straf i landsretten onsdag den 26. oktober. Han blev frifundet for voldtægt, men dømt skyldig for vold. Dermed fik han tildelt tre måneders ubetinget fængsel.

LÆS OGSÅ: Deler sødt billede: Mødtes efter Teiturs retssag