HOT NEWS: Ung mor har født sin tredje søn

'Teen Mom'-stjernen er nu alenemor til tre.

I weekenden kunne Kailyn Lowry fra 'Teen Mom' endelig kalde sig mor til tre. Den unge mor fødte nemlig lørdag en dreng på 3600 gram. Det skriver The Ashley.

Kailyn Lowry fastholdt gennem hele graviditeten, at hun ikke ville kende kønnet på barnet, og ifølge mediet var det også først efter fødslen, at hun fandt ud af, at hun for tredje gang havde født en dreng.

'Teen Mom'-stjernen har endnu ikke udtalt sig om fødslen, men på Twitter har hun bekræftet, at hun har fået endnu en dreng.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven

- Mor til drenge, skrev hun først efterfulgt af et blåt hjerte, inden hun fortalte, at hun stadig mangler at finde et navn til sønnen.

- Jeg har stadig ikke noget navn til babyen. Jeg forsøger stadig at vælge et. Jeg tror, at jeg tænker for meget over det, skrev hun mandag efterfulgt af en grinende emoji.

Faren til sønnen er Kailyn Lowrys ekskæreste Chris Lopez. Det er hendes tredje søn med tre forskellige fædre, efter hun tidligere har fået Isaac med Jo Rivera og Lincoln med Javi Marroquin.

LÆS OGSÅ: Efter nye rygter: ‘Teen Mom’-stjerne tager graviditetstest under livestream

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.