HOT NEWS: Ung mor har fået ny kæreste
Der er ekstra god julestemning hos den unge mor.
Der er sommerfugle i maven og ekstra højt julehumør hos Sandra Jespersen fra 'De unge mødre', hun har nemlig fået en tidlig julegave i form af en ny kæreste. Men selvom han er en ny flamme, så er kæresten, Andreas, ikke et nyt bekendtskab.
- Vi har vidst, hvem hinanden var i mange år, men ikke haft konkret kontakt. Så kontaktede vi hinanden for at høre, hvordan det gik og aftalte at mødes. Resten er faldet naturligt ind og virker rigtigt, fordi det ikke er noget opsat som ved dating og datingsider eller lignende, fortæller Sandra til Realityportalen.dk.
Det hele startede med, at den unge mor kommenterede på Andreas' status, og så begyndte de at skrive sammen på Facebook.
LÆS OGSÅ: Ung mor har fået job som stripper
Mødet med Timo gik over al forventning
Forholdet er dog stadig meget nyt, og Sandra har da heller ikke været single i mere end et halvt år. Men det føltes rigtigt, så hun kunne ikke lade være med at kaste sig ud i det.
Kæresten har mødt Timo en enkelt gang, og det gik over al forventning. Men Sandra har heller ingen grund til at frygte, at den nye kæreste ikke vil kunne håndtere, at hun har et barn. Han er nemlig selv far, og det har Sandra det fint med.
- Jeg kan jo fornemme, at han er ansvarsbevidst, grundet han også har børn. Han er af samme grund god til at skelne mellem sjov og alvor, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea sagsøger Odense Kommune
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Sandra: Derfor stoppede jeg i programmet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.