HOT NEWS: Sofie Linde dropper barslen
Sofie Linde er tilbage, og hun har lille Trine med i kulissen.
Sofie Linde er tilbage i vante omgivelser, når den populære værtinde er tilbage i front på 'X Factor' på fredag. Efter to uger med manden, Joakim Ingversen, som vikar, er hun altså mere end klar til at indtage danskernes tv-skærme, og parrets lille datter Trine er med i kulissen. Det skriver DR.dk.
- Jeg glæder mig til at vende tilbage til 'X Factor'-scenen på fredag, siger Sofie Linde til DR og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-deltager: Jeg ELSKER Fie Laursen
- Det har været svært at se programmet hjemme fra sofaen - omend min vikar gjorde et fabelagtigt stykke arbejde, så gibbede alt i mig for at komme tilbage. Jeg glæder mig til at møde hele holdet igen og komme i gang!
Sofie understreger, at lille Trine, som er med i studiet på fredag, vil være i de bedste hænder, selvom både mor og far er på arbejde. Joakim er nemlig tilbage som vært på Ultra Faktor, der sendes i 'X Factor'-pausen på DR Ultra. Den lille familie tager derfor en af deres veninder med som fuldtidsbørnepasser.
Tredje 'X Factor'-liveshow sendes på fredag klokken 20.00 på DR1.
LÆS OGSÅ: Sanne om første ‘X Factor’-liveshow: Det gjorde ondt i mig
LÆS OGSÅ: Linses Bed & Breakfast åbner snart: Her svarer hun på ALLE spørgsmål